Rundt i det danske sommerland kan man møde mange forskellige oplevelser med gastronomi, der ikke alle er lige mindeværdige. I Ålborg er det ikke desto mindre muligt at finde et herligt spisested med ambitioner, der er storbyerne værdige og med priser langt ude på landet. Spisestedet er let at finde både fra lands, fra vands og fra luften. Rosdahls er en restaurant diskret placeret i en stor lagerbygning lige ned til Limfjorden, men dog meget synlig når man kommer fra broen fra det nordenfjordske, fordi navnet er skrevet hvidt på sort ud over det ganske tag. Det er næsten ikke til at køre gennem Ålborg uden at få øje på dette spisested, der blev udtænkt af Henrik Rosdahl kort før hans alt for tidlige død for et par år siden. Henrik Rosdahl var manden, der indførte gastronomi på verdenskortet i Ålborg med Penny Lane, og selv om den store lagerbygning har langt mere internationalt strejf over sig end Penny Lanes små indbydende lokaler er gastronomien stadig højt prioriteret. Køkkenchefen er Mikael Christensen, der er særdeles kompetent og en af de meget erfarne især på netop det maritime område. Mikael Christensen har sin fortid på Svinklev Badehotel, hvorfra han har skrevet en meget smuk kogebog, og med ham bag gryderne er arven efter Henrik Rosdahl værdigt løftet. Rosdahls indretning har et råt newyorkerpræg over sig helt uden overflødig pynt. Indendørs er det lagerhallen, der er i centrum, udstyret med store franske komfurer i den ene ende, hvor der må være bragende hyggeligt en kølig vinterdag, mens beliggenheden ud til Limfjorden gør det muligt i sommervarmen at sidde ved de rå træborde og nyde brisen og skyggen fra de store parasoller. Som indretning, sådan også maden. Vi passerede en varm dag til frokost og kunne fornøje os med lidt eller meget efter behov; spisekortet er meget varierende trods et overskueligt omfang. Lokkende tapas Tapas har også fundet sin vej til Ålborg, og halvdelen af frokostkortet var et tapaskort. Men hvor mange spisesteder kalder hvad som helst for tapas, bare det er småt nok, så har adskillige af retterne her oprindelse i det spanske med en god brug af danske råvarer. Retterne fås både i lille og stor version, og de små portioner er ikke fedtede, så det kan anbefales, at man forsøger sig med tre til fem af de små for at lade mangfoldighedens fornøjelse blive størst. Ikke mindst fordi mange af retterne lyder så lokkende, at det er svært at vælge. Ristede jomfruhummerhaler til 54 kr. for en lille portion bød denne dag på fire flækkede grillede jomfruhummere med pesto, den lille serranoskinke med tomattoast til 45 kr. var et fund til prisen, med mange skiver af den gode spanske skinke. Tortillaen med de mange lag af tomat, kartoffel og ansjos til 22 kr. var som den skulle være, men mest mindeværdige var nok muslingerne og krabberne. Formedelst 70 kr. for den store udgave blev der serveret en kæmpe tallerkenfuld hvidvinsdampede muslinger i lige blanding mellem blåmuslinger og hjertemuslinger. Se det er ikke hver dag, at disse små lækre hjertemuslinger bliver serveret så rundhåndet, og så var de oven i købet danske og helt uden knas fra det sand, de ofte har gispet til sig under havets overflade. For at gøre ekstravagancen total, var der kastet otte store smagfulde mandelmuslinger ned i gryden, og det hele var rundet af med lidt fløde og en smule for meget salt. Men det blev udlignet af det hjemmebagte stadigt lune langtidshævede brød. Saltdoseringen var i øvrigt et af de få punkter, der kunne bruge en justering. F.eks. kaldte salatdressingen på mere vand, end varmen kunne være årsag til. Den sidste anretning i tapasafdelingen levede op til stedets allerede dokumenterede forhold til fisk og skaldyr. Et bjerg af krabbeklør med en meget pikant chilitomatsovs kaldte på både hummergaffel og skylleskål, hvilket var kommet på bordet med det samme. Krabberne var fine, og det er fornyende med en gang tomatchili til kløerne, men chilien bliver efter min smag næsten for kraftig til den relativt fine smag i krabbekødet. Og så er der lidt rigeligt vikingestil over det med hele krabbeklør i masser af tomatsovs. Uanset hvor øvet man er, ender man let med skaller og sovs overalt og i en grad, hvor skylleskålene ikke rækker. Når dette er sagt, må det fremhæves, at Rosdahls' tapas er langt over gennemsnittet af, hvad man møder, og opfindsomhed og respekt for det klassiske her går hånd i hånd. Fornem fiskesnilde Er man til det klassiske, der kan klares med kniv og gaffel, er her også sild og fiskefrikadeller. Sidstnævnte blev testet, og det var ikke til at sætte en finger på. Dagens varme ret var stegt rødtunge, og den, der landede på tallerkenen, havde ikke ladt sit liv forgæves. Perfekt menieurestegt med brunet smørsauce og modspillet af syrlige kapers. Hertil nye danske aspargeskartofler og helt små spæde pastinakker. En rødtunge er ikke så let at stege så fin og fast, den bliver let lidt fluffet i kanten, men her var den stegte overflade fast og fisken netop så stegt, at den slap benet uden at falde fra hinanden. Mikael Christensens fornemme fiskesnilde fornægter sig ikke. Ud over de mange gode fiskeretter a la carte er der dagens sommermenu på tre retter til 295 kr., eller man kan lade sine fiskeretter efterfølge af et udvalg af oste, sorbet eller pandekager med rabarberkompot. Da Rosdahls har lørdagsmarked i den anden del af den store lagerbygning, er osteudvalget mere end almindeligt stort med en forkærlighed for sydeuropæiske råmælksoste fra små gårde. Det gode køkken får sig en meget værdig modspiller i vinkortet. Vi havde bestilt en halv flaske Pouilly-Fuisse fra Bourgogne til 215 kr. der, da vi smagte, rakte langt ud over, hvad vi ventede til prisen. Ved eftersyn kunne vi konstatere, at det var samme distrikt, men en 1999 Chateau Fuisse på gamle vinstokke til næsten det dobbelte. Tjeneren havde taget fejl, men da han nu havde åbnet den forkerte, mente han, at vi jo lige så godt kunne nyde den gode vin uden at betale mere for den. Vi endte med en regning på 774 kr. for fem forskellige tapas, fiskefrikadeller og stegt rødtunge samt en formidabel halv flaske vin, der selv i billigere udgave øjensynligt ville have været god. Det kan gøres for mindre, og ved aftentide kan det gøres for mere, men uanset stilart formår Rosdahls at byde på både stort og småt i en kvalitet, der til fulde lever op til det gastronomiske mål, der i sin tid blev sat op, da Henrik Rosdahl besluttede sig for at lade et storstilet spisested åbne på kanten af det nordenfjordske. De små salte detaljer bliver så ganske overstrålet af Mikael Christensens sikre fiskekøkken og gode vine, så Rosdahls kan velfortjent tage sine fire huer med sig. Her er en ærlighed over for de råvarer, der tilberedes, og en kærlighed til god mad, der kommer gæsterne til gavn.