En weekendtur til Elverdamskroen er landlig idyl og høj gastronomi på én gang. Den gamle, store jernnøgle i kirkedøren fortalte os, at vi var velkomne til at kigge indenfor. Ja, gør det endelig, den er et besøg værd! Det er Elverdamskroen også, og det tog os til min forundring kun omkring 35 minutter at nå fra Kartoffelrækkerne i København og herud på bondelandet. Og 'herud' er såmænd et vejkryds på den gamle Roskilde-Holbæk landevej, lidt syd for motorvejen, hvor der ifølge menukortlekturen allerede i 1600-tallet lå en mølle og en kro. Dens faste kundekreds var de lokale bønder, der kom agende med deres korn og her havde muligheden for at fordrive ventetiden med en bjesk eller tre, mens kornet blev til mel. Men desværre - brand har fulgt brand på Elverdamskroen, og den sidste var i 1879, hvilket forklarer den nuværende, jævnt almindelige krobygning. Men inden døre, i den store restauration med bjælkeloft, paneler, en gammel kaffemølle og et tungt, gammelt forskærer-bord, er der brugt en hel del omtanke og omhu. Nok er der pyntet op med gammelt glas i vinduer og på hylder, men anderledes væsentlig er dog borddækningen med lydefri, hvide damaskduge og servietter og smukt og enkelt service - samt køkkenet. Så lukker man tilgivende sine øjne for buketterne med kunstige, lyserøde blomster, der står på hvert eneste bord i det store rum. Formodentlig er undskyldningen herfor de korte åbningstider. Elverdamskroen tager kun imod gæster til frokost og middag om fredagen og lørdagen, mens køkkenet om søndagen alene har frokoståbent. Mad ud af huset og selskaber er selvfølgelig en helt anden historie. Den store udfordring Siger man Jan Pedersen, siger man også den højere gastronomi - eller bare Babettes Gæstbud. Og selvfølgelig, han ville have det lige så elendigt som sin cerutstump, hvis han ikke selv på en søndags kunne tilbyde sine gæster beviset for sin kreativitet i form af den store menu på fem retter til 460 kr. Men mon der er nogen, der kan klare den udfordring? Hvad derimod er både fornuftigt og tiltalende er, at gæsten fra menuen kan udtage de to eller tre retter, der tiltaler ham/hende mest - to retter for 225 kr., tre for 298 kr. etc. Og minsandten, man kan også godt indfinde sig til frokost på kroen med en slunken portemonnæ. Her er en frokostanretning til 98 kr., tre slags sild til 65 kr. og en osteanretning til 80 kr., samt dagens treretters frokostmenu står til 195 kr. Vi var tre på denne søndagstur, og en af os valgte netop frokostmenuen, som den dag lagde ud med et lille stykke ovnbagt laks med perlebyg, tilberedt som en god risotto med et kraftigt drys purløg samt lidt blandet salat. Fin start. Derefter fulgte oksefilet med rösti, et veltilberedt stykke let sprød spidskål og en god sauce med røde og grønne peberkorn samt som dessert karamelliseret, frisk ananas med hvid chokolademousse. Alle tre retter smagte mere end godt, blev serveret smukt og lokkende og bar mærke af en dygtig koks omsorg, om end det skal med, at oksekødet, som tjeneren kaldte for mørbrad, var endda meget hårdt. Gæst nummer to havde lyst til at prøve Jan Pedersens hummerbisque og perlehønebryst, farseret med kalvehale og også serveret med den dejlige, schweiziske rösti-kartoffelkage, og de retter var fra hovedmenuen. Der var ikke bare fornem fylde i bisquen, men også som lovet mange brudstykker af hummer i den, så han gik med glad forventning i gang med det farserede perlehønebryst. Måske lyder sammensætningen anstrengt anderledes, men det var en meget vellykket kombination, også utrolig saftig og velsmagende. Og selv havde jeg valgt to forretter fra den store menu, først en kantarel-frikassé med skinke, derefter en oksecarpaccio, selvfølgelig med flager af parmesan. Til min skuffelse kneb det unægtelig med at finde kantarelstykker i svampefrikasseen - og jeg ledte nidkært og længe efter noget gult - men den smagte selvfølgelig udmærket, lidt syrligt-syltet, og var piftet op med spinat og en skive uinteressant skinke som et meget fast bunddække. Saucen, der bandt alt sammen - fortrinlig. Og carpaccioen var den klassiske, som jeg holder meget af, og den havde følge af en generøs portion salat. Elevens triumf Vi spiste brød, endda meget brød til vores frokost, for det var hjemmebagt og nybagt og simpelthen pragtfuldt, med lidt groft mel tilsat (måske fra Tadre Mølle?). Og vores ene flaske rødvin var en fortrinlig Gigondas 97 (245 kr.), der blev fulgt af flere kander gratis isvand. Og 'nej tak' og dog 'ja tak' sagde vi to menuspisere til tjenerens tilbud om en dessert, da vi fik lov til at dele en såkaldt chokoladetallerken. Den var pragtfuld, intet mindre, og den halve portion lige tilpas, og har jeg forstået tjeneren rigtigt, er det en kokkeelev Marie, der har æren af den. Et stykke chokoladekage så intenst-bittert i smagen som konfekt og med hvid chokolademousse, den klassiske chokolademousse med friske blåbær og hindbær og endelig en vanillekornplettet flødeis, der hvilede på revet, hvid chokolade for ikke at rutsje på tallerkenen, så betænktsomt. Vi sluttede den gode søndagsfrokost med tre knaldstærke kopper stempelkaffe, 75 kr., og regningen blev på 1.038 kr. - absolut rimeligt for tre frokostgæster, der har spist og drukket mere end rigtig godt og er blevet opvartet absolut eksemplarisk.