Retro Gusto hedder stedet. Italiensk gusto, altså smag, er jo altid godt – og retrointeriøret med orange lamper og funky tapet er godt som staffage.
Men når retro vinder over gusto på tallerkenen, er det skidt. Og på Retro Gusto veksler det fra ret til ret, om det tilbageskuende koncept fører til en solid, rustik pastaret eller bliver retro uden indhold, som stedets 1970’er-inspirerede laksetatar. Rigtig meget mad
Nok om smag, nu til sult. Er man kun lidt sulten, skal man gå a la carte, men er man i humør til fire retter, kan man tage en menupris, hvor man kan plukke, som man vil.
Kortet består af to forretter, to mellemretter, tre hovedretter (en med fisk og to med kød) en ost og tre desserter.
Vi valgte fire hver, så vi delte en forret, fik hver en mellemret og en hovedret, delte en ost og fik hver sin dessert. Det giver 2 x 4 retter, en følelse af rigtig meget mad og en pris på 360 kr. per menu. Lidt tam laksetatar
Forretterne er pænt store, så man kan sagtens dele, og dette har stedet fuld forståelse for – ja, de anrettede faktisk på små fade for os.
Den saltede råmarinerede laks kom i små skefulde med en salat med julienneskårne urter og en frisk tomatsalat med lidt sprød salat hen over.
