0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Flot aften med skønhedsfejl

Vesterbrogade 3, Kbh. V.

Restaurantanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Flot aften med skønhedsfejl på Café Ketchups tvillingesøster i Tivoli.

Den oprindelige, berømte Divan-restaurant kan spore sine aner helt tilbage til Carstensens urhave i 1863, men nu blæser der nye vinde i det gamle køkken, hvor de talentfulde herrer bag in-stedet i Pilestræde, fusionsbomben Café Ketchup, har åbnet en filial i Tivoli.
Der skal nok være en aktionær og Tivoli-aficionado eller to, som gisper over det gastro-nomiske sædernes forfald, der har fundet sted i københavnernes gamle have. Da Ketchup i Pilestræde slog portene op sidste år, var det Niels Meldgaard og Per Thøstesen, der regerede i køkkenet, og denne aften i Tivoli var det sidstnævnte, der stod på mål.

Kokkene går i rødt
Restauranten er en elegant Tivoli-edition af Pilestræde-originalen. Det gamle, fine glaslokale har fået lidt flabet brasseriudsmykning, store plakater, sort lædersofa og dyre træsorter. Der er åbent ud til køkkenet og de rødklædte kokke - ingen hemmeligheder for gæsterne.

Betjeningen er venlig, kyndig og effektiv. Denne aften var der desværre ret koldt hos Ketchup. Varmeanlægget var gået, hvilket gjorde besøget en del mindre festligt end håbet, eftersom temperaturen faldt støt gennem aftenen. Det er selvfølgelig ikke køkkenets skyld, og det får heller ikke lov til at influere på antallet af kokkehuer, men totaloplevelsen var selvfølgelig noget præget af det.

Priserne er forholdsvis høje. Forretter går fra 97 kr. til 148 kr., hovedretter ligger på en 230-250 kr., og desserterne på lidt under og lidt over en hundredekroneseddel.

Vil man se kortet og få et overblik over restauranterne, kan de begge findes på netadressen www.cafeketchup.dk. Her kan nidkære bogholdere også underholde sig med at sammenligne priser, som pudsigt nok svinger på en ikke særlig konsekvent måde mellem de to restauranter. Der var en aftenmenu med fire retter, men vi valgte nu at gå løs på a la carte-kortet.

Min gæst valgte stegt rødfisk og græskarsuppe til 105 kr. efterfulgt af økologisk laks med kammuslingerisotto til 225 kr. Jeg prøvede en ret uden for nummer - reje-frikassé til 158 kr. og derpå grillet tun til 245 kr. I det velassorterede og noget kostbare vinkort endte vi med en australsk chardonnay, Coonawara 1998 fra Pepper til 395 kr.

Den var vældig god; der var bund og fylde og en flot fadsmag, der kom mere og mere frem, som den fik luft og et par graders temperatur mere.

Adelsmærket nyfortolket
Køkkenet startede med en lille appetizer: Røget smørfisk med sennepssalat. Det var virkelig godt. Smørfisken får en fantastisk smag og konsistens ved rygning - en fornøjelse. Kort efter kom forretterne.

De så flotte ud. På min gæsts tallerken var et lille stykke rødfisk sprødstegt og anrettet på en rødbedecoulis med rødbede-strimler på toppen. Der var også en fin lille cremet 'risotto' lavet på perlebyg.

Fisken var meget fint tilberedt og gik flot i spænd med rødbedesmagen.

Græskarsuppen var tilsmagt med chili og kokos. Denne aften så meget, at det i realiteten ikke mere var en græskarsuppe, men derimod en temmelig hot, thai-inspireret kokos-grønsagsting. Ikke at den ikke smagte glimrende, men som græskarsuppe var den klart ved siden af målet. Den fine, sødmefyldte græskarsmag var sejlet agterud af langt kraftigere smagsgivere.

Min forret var glimrende. De klassiske, håndpillede rejer, som har været Tivolis adelsmærke i en menneskealder, var her blevet del af en lille frikassé med friske grønne ærter i en let hvidvinscreme. En fin fortolkning af rejetemaet, som man trygt kan prøve, hvis ikke man altså er puritaner og insisterer på at få dem højtbelagt på surbrød uden noget pjank.

Mere fission end fusion
Hovedretterne lignede kunstværker. Der er få steder i byen, hvor det højere fusionskøkken dyrkes mere talentfuldt, og anretningerne er flottere end på Ketchups nu to restauranter. Det er indimellem på kanten af gastronomisk overbudspolitik for blærerøve, men meget overbevisende.

Min gæsts laks var sprødstegt til perfektion og blev serveret med en fremragende risotto tilsmagt med stjerneanis og pernod; endvidere var der store, flotte og uhyre møre kammuslinger anrettet ved siden af. Rundt om hele konstruktionen var der kunstfærdigt dryppet en mild ærteskum og en sødmefyldt tomatcoulis. Flot og gennemført.

På min tallerken var et fornemt stykke tun smukt grillet og anrettet på en karakterfuld carbonata, som er en blanding af grillede grøntsager i skikkelse af peberfrugt, oliven, tomat etc. Her fremstod det næsten som en krydret, meget velsmagende ratatouille. Et stykke tun var også blevet sprødstegt i tempuradej, og øverst var der anrettet rigelige mængder af strimlet, sprødt daikonæble blandet med frisk koriander.

Sidstnævnte indslag talte efter min mening ikke rigtig med carbonataen.

Det forblev to meget forskelligartede smage: Den mediterrane ratatouille og den fjernøstlige sprøde daikon- koriander salat. Lige her følte jeg mere, at det var fission end fusion - om end de enkelte indslag i sig selv var glimrende.

Kage med ketchup
I dessertkøkkenet fandt min gæst frem til lys chokolade-ketchup-kage til 95 kr. Selv prøvede jeg ferskengazpacho med mynteskum og kryddericroutoner til 78 kr.

Chokoladekagen var en stiv creme på lys chokolade, hvori der var rørt lidt af husets hjemmelavede ketchup lagt mellem to, ikke særlig spændende lag lys dej. Ikke nogen uforglemmelig kage. Derudover var der en bærchutney, en vanilleparfait og et par lyserøde rabarbertuiles på tallerkenen. Igen lidt mere fission en fusion; mon ikke man kunne konstruere en lidt mere elegant, sammenhængende og overraskende 'signaturdessert'?

Fusionskøkkenet skal jo hellere overrumple end helgardere. Ferskengazpachoen var velsmagende om end ikke så karakterfuld. Kombinationen med mynte fungerede godt, og de små krydderkage- croutoner fuldendte billedet af en klassisk ret fra det salte køkken fortolket som dessert.

To cappuccinoer (50 kr) og et udvalg af husets dygtigt lavede petit fours (50 kr.) sluttede regningen af på 1.471 kr. Mange penge, men også dygtigt håndværk og gennemgående høj kvalitet. Ketchup leverer bestemt varen - også i Tivoli. Et kreativt og dygtigt fusionskøkken af høj standard.

At vi ikke når de fire huer i denne omgang skyldes, at der denne aften var nogle skønhedsfejl og mindre vellykkede kompositioner, som i dette prisleje er nødt til at trække lidt ned i den samlede bedømmelse. Det bør dog ikke afholde nogen fra at vove sig ind på stedet. Det er en positiv fornyelse, at der er kommet ketchup på den gamle Divan. Der er dygtige folk i køkkenet.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere