Der er en side af mig, der gerne vil sidde på en kro og spise sovs og kartofler og drikke hurtigt og råbe-synge ’Vågner i natten’ og ’Bonsoir Madame’. Af mangel på bedre ord kan vi kalde den side min indre klaphat.
Min indre klaphat melder sig sjældnere og sjældnere. Måske har hatten over årene skiftet form og fundet sine vandingshuller andre steder end på kroer og værtshuse. Måske har den bare fået børn og skal spise økologisk og se ’Deadline’. Men onsdag aften blev klaphatten vakt til live på Franks Kro på Fredensgade.


























