»Da jeg var lille, måtte vi prutte i badekarret, hvis vi ville have en jacuzzi«. I de grønne metalstole uden for Cilantro kommer jeg til at tænke på Eddie Murphys replik som gadeknægten Billy Ray i 'Bossen og bumsen', hvor et socialt eksperiment placerer den fattige homeboy i et luksuriøst overklassemiljø. Associationen skyldes omgivelserne. Omkring mig ligger Amagers nye Holmbladskvarter, som arkitekter og byplanlæggere har forvandlet fra råt arbejderkvarter til et moderne urbant miljø med caféer og metrostationer. Her på Prags Boulevard lukkede man i 2005 for trafikken og opførte et attraktivt område med park og gågade, og som Billy Ray har caféejerne fra Cilantro pludseligt helt andre og nye omgivelser at boltre sig i. Men hvor Murphy udnytter situationen til fulde med flabet gadetaktik, savner man opfindsomhed på cafeen, der sagtens kunne have fået meget mere ud af sin forvandlede beliggenhed. Indenfor har man pyntet med lidt stållister her og nogle franske likørplakater der og så en venlig kolorit i æggeskalsnuancer. Musikken overlades til The Voice TV på en stor fladskærm, så det er de sikre mainstreamhits, der får lov at dominere stemningen her på stedet. Forstå mig ret. Det er ikke, fordi man absolut skal skrige gæsterne i møde med Nina Hagen i højttaleren, Hornsleth-graffiti på væggene og chilifrugter i chokoladekagen. Men når nu caféen ligger på en af byens mest spændende adresser, havde det været interessant, hvis man havde imødekommet de nye muligheder med mere end lidt IKEA-hygge. Maden er heller ikke den store oplevelse. Menukortet byder på en masse aftenretter, men under 'Caferetterne' fandt vi kun tre tilbud: En burger med bacon og ost, en hakkebøf med spejlæg, skysovs og surt og en pastaret. Min medspiser bestilte burgeren til 98 kr., mens jeg ville teste kokkens evner i klassisk amagermad med en hakkedreng til samme pris. To retter fra hver sin tidsalder, men da de stod på bordet, udbrød min medspiser: »Du har fået det samme som mig, bare med et spejlæg i stedet for brød«. Og der var ikke meget galt. De lidt tørre bøffer og de tunge kartoffelbåde indtog hovedrollerne på begge tallerkner, mens de syltede agurker fik en kedelig birolle på min. Hvorfor nøjes med ligegyldige glasagurker, når det ikke tager fem minutter at lave dem selv? Kaffen tog vi udenfor. Da vi spurgte om kagekortet, beklagede den søde tjenerinde, at køkkenet var lukket, men i stedet vendte hun uopfordret tilbage med en smagsprøve af nogle udmærkede petit fours. Lækker chokolade og kvindelig sødme kan virke forførende, så vi endte alligevel med en god smag i munden og tre kopper på bordet, selv om hendes arbejdsgivere burde skrue gevaldigt op for ambitionsniveauet.