»Jeg kunne faktisk godt spise lidt mere...«. Selv om medspiseren og undertegnede havde gaflet os igennem tapastallerkenen - en velsmagende og godt krydret blanding af rødbedesalat, hummus, kyllingelår - og andre småting samt dagens kødret, islandsk lammekotelet med en rustik bunke ristede artiskokker, peberfrugter og løg samt lidt friterede kartoffelbåde (henholdsvis 94 og 105 kroner), var der plads til mere. Ikke fordi portionerne var små, men fordi maden var så meget mere grøntsagsbaseret og fedtfattig, end vi havde forventet efter en del cafébesøg rundt om i København. Så jeg kæmpede mig op mod den stopfyldte bar, men blev for anden gang denne torsdag aften passet op af en ven - ankommet direkte fra New York efter at have arbejdet for Kerry. Et arbejde, han bare ikke udførte godt nok. Så det skulle han selvfølgelig lige punkes for, og så gik klokken hen og blev tre minutter over halv ti. »Køkkenet har altså lukket nu«, lød det kortfattet fra baren. Tiden udløbet. Ingen kage, som de ellers præsenterede så indbydende på tavlen. Køkkenets præcision kan jeg sagtens leve med. Mere irriterende var det, at bartenderne var markant bedre til at tage mod penge end til at knytte bare tre ord til maden, og det ellers ret velvalgte øludbud. Et udvalg, der for øvrigt er et sjældent eksempel på, at både store og små danske producenter som Thy og Tuborg, kan stå side om side i montren. Hvad bartenderne ikke kunne, kunne (stam)gæsterne til gengæld til overflod - og dem var der ekstremt mange af denne tidlige torsdag aften. Flere gange blev vi spontant vejledt i stamkundernes favoritter fra køkkenet og køleren. Vi lagde ud med et par juleøl fra det fynske bryggeri Refsvindinge og en halv liter fra det tyske Erdinger til henholdsvis 48 og 28 kr., og fik langt om længe et kvart delebord, da nogle piger flyttede deres jakker. Intimt og ganske hyggeligt. Ligesom hele Bankeråts indretning med lave lamper, uens stole og udstoppede dyr, der ligner en krydsning mellem en besat bygning og et spøgelseshus i et omrejsende tivoli. Vi kunne sagtes have spist billigere end de 100 kroners-retter, vi endte på. For kortet rummer et stort udvalg af sandwich til omkring 50 kr., man i følge en gæst »snildt kunne blive mæt af«. Hvis vi var kommet om formiddagen, kunne vi også have spist ganske alternativt - eller hvad man skal kalde det, når man bestiller tre smøger og en kop kaffe, der er en af Bankeråts mangfoldige brunch-tilbud. Alt i alt er maden vellavet. Øllerne velvalgte. Og atmosfæren meget mere end bare smart. En god, og egentlig sjælden kombination, så hvis bartenderne bare gad deres job 20 procent mere, kunne det ende stort. Men det er sikkert ret ligegyldigt, for det store antal stamkunder skal nok holde butikken kørende. Anbefaling eller ej.