Der ser vildt proppet ud, hva'?«. Min medspiser var skeptisk, da vi stod og trykkede næserne flade mod Bang & Jensens store ruder på Istedgade. For der var vildt proppet, selv om det endnu kun var tidlig torsdag aften. »Vi har næsten ingenting tilbage. Heller ikke humor«, lød det tankevækkende fra bartenderen, da vi bevægede os indenfor i den vesterbroske fest og spurgte, om køkkenet kunne levere noget. Det så ellers fint ud, spisekortet. Bygget op over salater, supper, sandwich og pasta. Og rigtig billigt. Ingen af retterne overstiger 75 kroner - og du kommer langt for en halvtredser. Mens jeg bestilte lidt af det, der var tilbage, fik medspiseren kapret et bord i et mørkt hjørne, hvor lydniveauet mindede om en basar og temperaturen om en sauna. Men det gjorde ikke ondt. Faktisk er populariteten og indretningen, der ligger et sted imellem et rodet kollektiv og din oldemors stue, med til at skabe en rigtig nærværende og hyggelig stemning. Synd, at det alternative øludvalg i flaske næsten var lige så tyndt som det, der var i hanerne. I stedet drak vi nogle glas vin (25 kroner), mens vi ventede på maden. »Den italienske vin er bedst. Det siger folk i hvert fald«, bebudede bartenderen. Det havde »folk« ret i. Men ingen af dem var særlig gode, og begge var i øvrigt serveret alt, alt for varmt. Prøv med køleskabet. Man sidder tæt på Bang & Jensen. Så tæt, at vi helt ufrivilligt blev en del af nabobordets smalltalk, hvor en ung fyr med kasket og festivalarmbånd fortalte, at han »ville springe ud fra et højt hus«, hvis Bush vandt det amerikanske valg. Umiddelbart efter argumenterede han længe for, at Karen Jespersen og Pia Kjærsgaard var Danmarks bedste politikere, og at resten af politikerne aldrig mere fik en chance. Nabo-underholdningen blev afbrudt af maden, der kom zigzaggende igennem menneskemængden. Vi havde på forhånd gjort det klart, at vi var sultne, hvilket fik bartenderen til at fraråde os den grillede sandwich og kikke mere i retning af tortillaen og pastaretterne. Det gjorde vi så, men tog også en sandwich, hvilket var aftenens bedste valg. »Skriv, det smager fantastisk«, brummede medspiseren, mens han slugte de grillede skiver chorizo, ost, løg, jalapeños og et sprødt grillet brød. Hermed skrevet. Til prisen, der kun er 50 kroner, var den faktisk et lille hit. Pastaen (65 kroner) var desværre overkogt, og svampesaucen vandet. Irriterende, for jeg holder virkelig af ideen med at lave noget helt simpelt mad til fair penge, i stedet for smarte navne, oversprøjte alt med kinky lime og rucolapynte kunstværket. Bare for at pynte. Og endelig var den mexicanske tortilla, der bugnede af bønner og kød (68 kroner) på alle måder ekstremt traditionel. En salat hævede dog oplevelsen til lidt over middel. Men igen: Det er en billig ret, og selv den virkelig sultne bliver godt mæt, så basis er opfyldt. Og det gør det svært at være rigtig sur. Både til sandwichen og tortillaen fulgte der små skåle med chilisaucer og oliven. »Uha, sådan noget ekstra, elsker jeg«, jublede medspiseren dybt tilfreds, mens han ivrigt rengjorde skålene med det gode hjemmebagte rosmarinbrød, som fulgte med i rigelige mængder. Jeg synes nu mest, det var overflødigt. Regningen endte på omkring 300 kroner - inklusive to iskolde belgiske hvedeøl (35 kroner stykket) for bare nogenlunde at genoprette væskebalancen, inden vi igen kom ud i de iskolde gader. Der er masser af plusord at skrive om Bang & Jensen. Godt med personlig stil. Endnu flere glade og underholdende mennesker. Og sidst, men slet ikke mindst, er maden simpel og ærlig. Til yderst fair priser. Et skoleeksempel på en trekops-café.