Da mit eget teaterår startede med, at jeg så ’Fuglene’ på Revolver, blev jeg blæst bagover af én ting: Forestillingens hovedperson, Mattis, spillet af Ena Spottag Fog. Det var hendes forestilling. Jeg gik derfra med et ønske i maven om, at 2025 må blive de store præstationers år.
Jeg havde glemt alt om de andre medvirkende, jeg havde glemt musikken, og jeg havde nærmest også glemt historien om den stakkels Mattis, der ender med at tage sit eget liv. Men fornemmelsen af at være blevet ramt af en præstation blev siddende i mig.
