Sidste år købte museet Kunsten i Aalborg dete værk, en videoinstallation med titlen ’You Shouldnt have to see this’ (2024) af Roman Khimei og Yarema Malashchuk.​ Foto: Niels Fabæk, Kunsten

Det kan kræve svedige håndflader og nervepirrende telefonopkald at få fingre i et kunstværk. Fire danske museumsfolk fortæller historien bag erhvervelsen af vigtigt værk til deres samling.

Man ser børn og unge, der sover. Trygt og fredfyldt. Men så læser man konteksten

Sidste år købte museet Kunsten i Aalborg dete værk, en videoinstallation med titlen ’You Shouldnt have to see this’ (2024) af Roman Khimei og Yarema Malashchuk.​ Foto: Niels Fabæk, Kunsten
Lyt til artiklen

»Vi så på hinanden og sagde: Shit et værk«

Kunsthistoriker og chefkurator på museet Kunsten i Aalborg Caroline Nymark Zachariassen og hendes chef var på vej et helt andet sted hen, da de ved et tilfælde oplevede et værk, der slog benene væk under dem. Beslutningen om at prøve at få værket til Aalborg blev, som hun selv fortæller her, taget stort set samme aften:

»Jeg og en kollega – direktøren for Kunsten – så værket på Venedig Biennalen sidste år. Vi var ude en aften på vej fra et arrangement til et andet. Tilfældigt får vi øje på et udstillingssted, vi ikke helt vidste, hvad var, og med et igangværende arrangement, hvor vi vist heller ikke var inviterede. Men vi fik lusket os adgang. Det er altid sjovt at komme ind et sted, man ikke har planlagt. Man kommer ind uden forventninger. Pludselig var værket der.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her