I gamle dage kunne borgerskabet ikke drømme om at gå i teatret uden at iføre sig de fineste perler fra skuffen, diademer, festkjoler og høje hatte – kort sagt: det allerstiveste puds. For teatret var et sted, man så og selv blev set.

Men efter et par hundrede års opgør med klasseforskel og demokratisering, er det blevet normalt for publikum at troppe op iført meget mere afslappet tøj – for afslappet, mener nogle.