Min gode ven og kollega, Kim Skotte, skrev forleden, begavet som altid, om genren filmmusical. At den engang havde været foragtet af cinéaster, ja, især hans hustrus yndlingsstykke i genren, ’Syv brude til syv brødre’, havde været ude i kulden.

Det er ikke min fornemmelse i almindelighed, hvad angår genren, og i særdeleshed, hvad angår stykket, som allerede i 50’erne sammen andre mesterværker i musicalgenren blev kanoniseret.