Nanna Øland Fabricius

»Dengang jeg boede i Danmark, gik jeg tur på Vestre Kirkegård hver eneste aften omkring midnat, når jeg kom hjem fra studiet. Mine arbejdsdage starter tidligt om morgenen og er meget hektiske, så om aftenen har jeg brug for at søge et sted hen, som er rent og simpelt. Derinde er man helt alene i verden. Det er sådan en oase i byen, der er helt forladt og død i mere end én forstand. Et eventyrland med poppelalleer, en lille dal, der fører ned til en sø med svaner og skildpadder, og et rødt murstenshus, der minder om en gammel borg. Om vinteren, når det hele er sneet til, er stemningen nærmest magisk.« »På en eller anden måde har naturen altid været min kirke. Og i min musik er jeg inspireret af to ekstremer. Den storslåede og vilde, oprindelige natur. Og så byen med alle menneskene, larmen og maskinerne. Vestre Kirkegård er et af de få steder i byen, hvor man kan bevæge sig ind ad tæt bevoksede stier, fare vild og blive tabt i naturen og en virkelighed, som ikke findes.«

»Sådan en verden, hvor der bor trolde i træerne og pludselig løber en løve forbi. Det første, jeg gør, når jeg ankommer til en storby, er altid at finde sådan et helle, som Vestre Kirkegård er for mig i København. For et træ er et træ, ligegyldigt hvor man er i verden«.