De dage, hvor man kunne gå uden om franske film, fordi de enten var filosofiske på den højstemte måde, begavede i et lukket kredsløb eller bare langtrukkent kedelige på den kedelige måde, er åbenbart definitivt forbi. Heldigvis.
I de senere år har fransk film lukket op for både absurditeter og selvironi på en klædelig måde, der på befriende facon gentages i ’Molière’.

