Voksenlivets Amager og barndommens Ølgod er faktisk ikke så langt fra hinanden, som man måske skulle tro, mener Peter Plaugborg.
Foto: Ivan Riordan Boll

Voksenlivets Amager og barndommens Ølgod er faktisk ikke så langt fra hinanden, som man måske skulle tro, mener Peter Plaugborg.

iBYEN

Skuespiller Peter Plaugborg: På en måde er der visse ligheder mellem Vestjylland og Amager

Peter Plaugborg kan opleves under CPH Stage i ’Lang dags rejse mod nat’ på Det Kgl. Teater. Her fortæller han om smil, forårskuller og hidsige bilister og cyklister!

iBYEN

Hvor bor du?

»Jeg bor på Amagerbro Torv. Lige ved siden af Amagercenteret. Det er tit det, folk kan genkende mit kvarter på. Ikke alle kender Amagerbro Torv, men når jeg siger Amager Centeret ved alle, hvad jeg taler om«.

Hvad kendetegner dit kvarter?

»Det er et ret mangfoldigt kvarter, hvor der bor mange forskellige typer. Det kan jeg godt lide. Det er også det sted, der minder mig mest om at bo i provinsen. Jeg er opvokset i Ølgod i Vestjylland, og på en måde er der visse ligheder mellem de to steder. Det har meget at gøre med den slags butikker, der er. Der er en lokal slagter og en lokal bager, som ikke er en del af en kæde og den slags. Der også ligheder i arkitekturen. Gaderne er brede, og der er en blanding af lejligheder og villakvarterer«.

Jeg elsker at gå rundt og få øjenkontakt med folk, der smiler

Hvad mangler dit kvarter?

»Jeg er i høj grad b-menneske, hvilket passer godt til mit arbejde. Men det at have fri klokken 23 om aftenen og så cykle over broen til Amager og mærke, at der er stort set dødt på det tidspunkt, det er lidt ærgerligt«.

Har du et stamsted?

»Det kommer lidt an på, hvilket humør jeg er i. Jeg kommer tit på Next Door Café i Pisserenden, hvis jeg har brug for, at der skal være nogle mennesker, som ikke har noget med mit arbejde at gøre. Der er nogle vildt søde folk dernede og virkelig god betjening. Men jeg kan også godt lide Les Voyageurs i Holbergsgade, som er en forholdsvis ny café, men også et virkelig fedt sted«.

Hvilke mennesker i byen fascinerer dig?

»Jeg elsker at gå rundt og få øjenkontakt med folk, der smiler. I en by hvor der er fart på og masser af larm og stress, elsker jeg at se folk, der smiler og griner. Glade mennesker er jo bare smukke, så dem lægger jeg meget mærke til«.

Hvor i byen dufter der bedst?

»Det gør der ude ved Amager Strand. Der dufter uforfalsket. Af autenticitet. Det er svært at forklare, men det er bare så ren en duft, som er svær ikke at kunne lide. Det er ikke bare en duft, det er også sådan en bestemt stemning, den skaber, som er ret vitaliserende. Årh, det lyder langhåret, men altså ja, jeg mener det faktisk. Amager Strand har bare sådan noget meditativt over sig«.

Hvad er den bedste årstid i København?

»Fra lige præcis nu og så til og med september. Indiskutabelt. På det her tidspunkt af året kommer smilene, energien og overskuddet frem. I hele vinterhalvåret, hvor der er så koldt og mørkt i København, opsparer man på en måde en masse energi og forventningsglæde, som endelig bliver forløst om foråret og sommeren«.

»Og hele den der forårsmentalitet og vintermelankoli er jo nok i virkeligheden ret særlig for de nordiske lande, for man ville jo nok ikke have samme forårskuller, hvis man boede et sted, hvor vejret var det samme, og solen skinnede hele året rundt.«.

Hvad går du en stor bue udenom?

»Lige da jeg flyttede til København, boede jeg på Nørrebro. Så når jeg havde spillet i Skuespilhuset en weekendaften og skulle hjem, havde jeg virkelig lyst til at cykle en stor bue uden om Gothersgade, selv om det ville være den hurtigste vej. Den der energi, der er i Gothersgade klokken midnat og senere i weekenden, den føler jeg virkelig ikke behov for at opsøge, lad mig sige det sådan«.

Hvor i byen lugter der værst?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Parfumeafdelingerne i byens stormagasiner. Det er sådan en helt kunstig, fabrikeret duft, som jeg nærmest kan blive helt dårlig af«.

Hvad synes du, København mangler?

»Solskinstimer! Dem ville jeg gerne have nogle flere af. Og flere billige boliger, så flere folk har råd til at være her«.

Hvornår kan du blive allermest irriteret på København?

»I trafikken. Især som cyklist. Jeg synes, det er trist at se, hvor mange biler der kører rundt i byen med kun én passager i. Og jeg bliver især irriteret, hvis en bilist kører helt hidsigt og har enormt travlt med at komme frem. Altså hvis man har så travlt, hvorfor lader man så ikke bare bilen stå og cykler? Det går jo oftest hurtigere«.

»Hvis der er en bil, der dytter voldsomt af mig, så kan det virkelig gøre mig vred. Så kan man faktisk høre mig råbe højt, fordi jeg bliver både forskrækket og irriteret samtidig. Det er jordens mest irriterende og forstyrrende lyd. Jeg tror, at mange bilister slet ikke er klar over, hvor voldsomme de kan virke på cyklister og fodgængere. Men det samme kan man måske sige om nogle af de her helt aggressive cyklister, det er heller ikke noget kønt syn«

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce