Hekseskolen arrangerede i sidste uge en dobbeltreception for bøgerne ’Manden i jasminen’ og ’Mine-Haha’. Skolen dyrker også det traditionelle syn på hekse med besværgelser, ritualer – og store løse rober.
Foto: Pr-foto

Hekseskolen arrangerede i sidste uge en dobbeltreception for bøgerne ’Manden i jasminen’ og ’Mine-Haha’. Skolen dyrker også det traditionelle syn på hekse med besværgelser, ritualer – og store løse rober.

iBYEN

Kom i hekseskole på hovedbiblioteket: »Heksen er en kvinde, der ikke er bange for at gå over grænser«

På Københavns Hovedbibliotek kan du høre om nutidens hekse. Johanne Lykke Holm, der driver Hekseskolen sammen med forfatteren Olga Ravn, tyvstarter her og fortæller om, hvorfor vi i dag har brug for den forkætrede figur.

iBYEN

Hun er da sådan en overnaturlig kvinde, der flyver rundt på sin kost og iklæder sig høj hat og store løse gevandter og bliver jagtet og senere brændt af på et bål. Det er da en heks, ik’? Vi ser dem til sankthans, når vi futter dem af på bålet. Og vi ser dem i Harry Potter-filmene som kvinder med magiske kræfter.

Men det er blot nogle af aspekterne af den dæmoniserede kvindeskikkelse, der lige nu oplever en oprejsning i moderne feministiske miljøer.

Digteren Mette Moestrup har sagt til det norske tidsskrift Vagant, at hun opfatter heksen som et begreb, der omfatter »nutidig aktivisme og performance – for eksempel Pussy Riot – og kvindelige kropskunstnere og måske slet og ret er kernen i feministens hjerte«.

Og for to år siden startede de to forfattere Johanne Lykke Holm og Olga Ravn skriveseminaret Hekseskolen. Her tilbyder de en anderledes litterær uddannelse end den gængse, sådan at eleverne blandt andet læser bøger af forfattere, der ifølge Johanne Lykke Holm er blevet overset eller er blevet læst på en forkert måde i deres samtid.

På onsdag har redaktør på det feministiske onlinemagasin Friktion Nazila Kivi inviteret Johanne Lykke Holm og forfatterne Shekufe Tadayoni Heiberg og Fine Gråbøl til en samtale om netop hekse. Københavns Hovedbibliotek er venue for en række arrangementer under titlen ’Salon Hysteria’, der diskuterer politisk feminisme – alle med Kivi som ordstyrer.

Onsdag er således salon nummer 3 i rækken af samtaler, hvor heksen er til debat. For heksen er, ifølge arrangørerne bag, tilbage i søgelyset som »den onde moder og den, der nægter at stemme i med flertallet«. Ibyen har talt med Johanne Lykke Holm om, hvorfor hekse er interessante i dag.

Først og fremmest – hvad er en heks i dine øjne?

»For mig er heksen en modstandsfigur. En heks opfattes som farlig. Hun er en kvinde uden barn, uden mand, hun lever alene. Hendes arbejde opfattes som noget mystisk, og hun er en kvinde, der ved lidt for meget og har lidt for mange bøger på hylderne. Heksen er en, der er uden for samfundet, og som samtidig er super magtkritisk. Det, at vores skole hedder Hekseskolen, handler også om, at nogle kan blive irriterede over, at vi kalder den det. Jeg synes, heksen er den mest effektive figur at bruge for at beskrive, hvad det vil sige at være kvinde i patriarkatet«.

Hvorfor er hekse interessante at beskæftige sig med i dag?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Heksene har aldrig været væk, de har altid været her. Og der er brug for heksen i samfundet. For eksempel er der en amerikansk performancekunstner, der hedder W.I.T.C.H., som egentlig var fremme i 1960’erne, men som er blevet rolled up igen. De har kastet en curse på Det Hvide Hus, efter Donald Trump blev præsident. For at blive en heks skal man bare sige I’m a witch tre gange. Det siger i mine øjne ret meget om, hvad det heksede kan. For heksen har traditionelt været en ensom figur, som ikke havde en gruppe. Det nye heksede, som vi har gang i, handler meget om fællesskab og om netop at kunne være magtkritisk, politisk og have en bestemt identitet uden at være ensom. Det handler om, at man kan være crazy witches sammen«.

Hvad har hekse med feminisme at gøre?

»Intet patriarkat, ingen hekse. Heksens historie kan bruges til at beskrive, hvordan man gør modstand mod patriarkatet. Ifølge den italienske forsker og feministiske aktivist Silvia Federici (der har skrevet bogen ’Caliban and the Witch: Women, the Body and Primitive Accumulation’, red.) er hekse en konstruktion, der dukkede op, i sammenhæng med at kapitalismen og kolonialismen blev etableret i Europa (heksejagten foregik i Europa i 1400-1700-tallet, red.). Det er i den tid, heksen begynder at komme frem, og hvor den kapitalistiske mandlige verden siger, at en kvinde, der ikke føder børn, en kvinde, der ikke arbejder på den rigtige måde, og en kvinde, der ikke bor med en mand – hun er farlig. For hende kan vi ikke bruge, for hun producerer ikke på den rigtige måde. Hun skal brændes. Det var jo meget effektivt for at få alle de andre kvinder til at sætte sig ned og holde deres kæft. Og meget effektivt til at ødelægge de kvindelige fællesskaber. Heksehistorien hænger meget sammen med historien om reproduktion og historien om kvinders kroppe«.

Hvad kan vi lære af hekse i dag?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi kan lære noget større idealistisk og lære at bryde den isolation, som traditionelt hænger sammen med at være i konflikt med samfundets normer og regler. Det er muligt at være hekse sammen. Heksen er en måde at diskutere alle de konventioner på, som vi skal forholde os til. For mig handler det heksede om at skabe et sted, man kan gå hen, når man ikke føler, man fungerer, som verden forventer, man fungerer. Meget af det handler også om at insistere på det farlige, på det vilde, på leg. Heksen er også en figur, der har fantasi og vildskab og leger med det farlige, og som har et okkult forhold til naturen. En kvinde, der ikke er bange for at gå over grænser. Og så er der meget litteraturhistorie, der arbejder med modstand på skrift og med besværgelser, og som kommer et andet sted fra end den konventionelle hvide, mandlige, europæiske prosa. De heksebrændinger, der er foregået, er jo virkelig en slags historisk traume, som jeg ikke har oplevet at have hørt nok om. Det er ikke så længe siden, at heksebrændingerne fandt sted, men det bliver opfattet som noget fremmed, historisk og gammelt, som ikke har noget med vores historie at gøre«.

Salon Hysteria med Nazila Kivi #3 Heksen, feminismens udødelige ikon. Onsdag 4. oktober kl. 17-19 på Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15, Kbh. K. www.bibliotek.kk.dk

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

IBYEN