’Gomorra’

»’Vista’ er ikke direkte et filmmusikværk. Men musikken er drevet af al den bagage, som jeg og Robin har med os, og vi er begge inspireret af filmlandskaber. Der er noget omkring ’Vista’, hvor jeg har haft en overordnet følelse af ’mafia’. Det hierarki og de relationer, der er, og så sker der noget, der fucker op i magtstrukturen. ’Gomorra’ handler om nogle footsoldiers fra et syndikat. Alle er rimeligt miserable. Det er et grimy billede af et mafia-spindelvæv. Et skakagtigt aspekt. Det er fortællinger om små figurer. Skæbner. Der er en revisor, der gerne vil ud – men hvor kan han gå hen? Det er også Italien. Italien og mafia. Men mafia på en anden måde end oprullede, hvide skjorteærmer i en gammel film«.

’In the Mood for Love’

»Den husker jeg for farven rød. Det er optur, at man kan have det sanselige minde fra en film. Musikken er ret spændende. Og de er ret smukke, de to hovedroller. Men farven er det, der har brændt sig fast. Det er sådan her, jeg synes, man skal bruge sine inspirationer. Den ryger igennem ens eget sanseapparat. Så sidder der noget fast, som man på en eller anden måde trækker noget følelsesfyldt fra. Og det er jo en helt specifik rød, sådan blåt, sort. Det er sindssyg romantik og også totalt banalt, at rød symboliserer romantik, men lige præcis dén romantik, og dén rød. En meget besværlig rød«.