Når Mike Milosh tænker tilbage på sin første forelskelse i musikken, er der særligt én episode, der står frem. I kirken i hjembyen Toronto spillede faren violin i et mindre orkester, og da tonerne fra det neobarokke stykke ’Adagio i Gm’ en dag bredte sig ud og op gennem kirkerummet, trillede tårerne ned ad den unge knægts kinder.

Ikke fordi der som sådan var noget at græde over. Men fordi det var så »fandens smukt«, fortæller han om kompositionen, der er blevet brugt i alt fra 80’er-musicalen ’Fame’ til begravelsesscenerne i den amerikanske gangsterserie ’Sopranos’.