Alle årstider har deres egne lyde. Efteråret skriger på, at du endelig får lov til at flå sweateren ud af skabet, fordi du kan høre årets første storm suse i vinduerne, der piber som en besat, fordi du ikke har fået fikset dem siden sidste efterår, hvor de også var utætte.
Vinteren har patent på den knitrende sne tidligt om morgenen, når du træder ud ad din hoveddør.