Sonjas mor Jytte Abildstrøm besøger Vesterbro Bibliotek for at fortælle anekdoter om den gamle serie.
Pr-foto: DR

Sonjas mor Jytte Abildstrøm besøger Vesterbro Bibliotek for at fortælle anekdoter om den gamle serie.

iBYEN

50-året for 'Sonja fra Saxogade' fejres med filmaften, krebinetter og anekdoter

Jytte Abildstrøm og seriens producer Aase Schmidt fortæller anekdoter fra settet, mens Café Sonja serverer krebinetter til temaaften om Sonja fra Saxogade fredag 9. november.

iBYEN

Her i november 2018 er det 50 år siden, at hele Danmark blev fortrolige med Sonja og Vesterbrogaden Saxogade.

Den sort-hvide børneserie ’Sonja fra Saxogade’ blev nemlig vist for første gang i tv på DR i november 1968.

Serien i fire afsnit handler om hovedpersonen Sonja (Sonja Sander Jacobsen), som er 9 år, altid har fuld fart over feltet og bor i Saxogade sammen med sine to små søskende og sin distræte mor (Jytte Abildstrøm).

For at markere 50-året for seriens premiere inviterer Vesterbro Bibliotek og Kulturhus til temaaften med filmvisning og fællesspisning fredag 9. november kl. 18-21.

Her kigger Sonjas mor Jytte Abildstrøm samt producer Aase Schmidt forbi for at fortælle anekdoter fra filmoptagelserne sidst i 60’erne.

Efterfølgende bliver de to første afsnit af Sonja fra Saxogade vist, og så bliver der serveret krebinetter og kartofler med brun sovs - den middagsret, som (spoiler alert!) familien ikke fik i første afsnit.

Maden leveres meget passende af Saxogades socialøkonomiske café, Café Sonja.

Billetter koster 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn fra 10-16 år og inkluderer altså både anekdoter, film, mad og kaffe.

Vesterbro nostalgi: Sonja fra Saxogade - filmaften med spisning. Fredag 9. november kl. 18-21. Vesterbro Bibliotek og Kulturhus, 3. sal, Lyrskovgade 4, Kbh. V.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce