Er du fisk? Så skal du »tage ud blandt andre og bliv set« i denne uge ifølge horoskopet. Ibyen har et godt tip til dig... Tegning: Philip Ytournel

Er du fisk? Så skal du »tage ud blandt andre og bliv set« i denne uge ifølge horoskopet. Ibyen har et godt tip til dig... Tegning: Philip Ytournel

iBYEN

Ibyen-horoskopet uge 45: Er du født i fiskens tegn? Så skal du i biffen denne uge

Ibyen tipper alle stjernetegn til ugens kunst-, kultur- og madoplevelser.

iBYEN

Hvordan kommer du bedst igennem denne uge?

Skal du besøge Christianshavns nye chokoladebutik? Til hyldest-aften for ’The Big Lebowski’? Eller til bio-vinsmagning?

Kig mod Solen, Månen og planeterne og find svar. Ibyen guider sammen med vores faste stjernekigger, Astrolog-Brian, dig og dit stjernetegn til de bedste kultur-, mad- og kunstoplevelser i denne uge.

Pssst! Du kan få dit stjernetegns horoskop automatisk tilsendt hver mandag ved at tilmelde dig Ibyens nyhedsbrev.

Horoskopet gælder 5.-11. november 2018.

Igens intro:

Astrolog-Brian siger:Afslutninger og begyndelser præger ugen, hvor det også er godt at sætte en ny kurs i din økonomi. Husk i den forbindelse, at det, du giver ud, kan du få mangefold tilbage. Optimismen stiger, og det giver kærligheden gode vækstbetingelser. Det er snakken, der fører mennesker sammen.

Vædderen (21. marts-20.april)

En rastløshed og trang til fornyelse kan gribe dig. Du kender følelsen, for den stammer tilbage fra foråret. Du skal i gang med noget nyt, og helst noget, der gør dig klogere. Søg inspiration blandt dine venner. Du hører fra én, der beundrer dig.

Ibyen spår:»Kunsten skyller hverdagens støv af sjælen«, sagde Picasso, og han havde jo ret. Kunstnernes Efterårsudstilling har siden 1990 fungeret som et alternativ til Forårsudstillingen på Charlottenborg, og frem til 18. november kan du opleve nye og kommende kunststjerner, performances og foredrag i Den Frie Udstillingsbygning.

Kunstnernes Efterårsudstilling 2018. Til 18. nov. Den Frie, Oslo Plads 1, Kbh. Ø.

Tyren (21. april-21. maj)

Før du kaster dig over noget nyt, må du have bundet knude på et par løse ender først. Det bliver du ikke færdig med i denne uge. Du tager dig god tid til fællesskaberne, og her er du populær. Lidt flere penge på lommen gør det muligt at forkæle dig selv.

Ibyen spår:Hey, big spender, det er chokoladetid. På Christianshavn har chokolademager Patrick Pörtner netop åbnet en god gammeldags chokoladebutik, Confecture Copenhagen, med store gyldne lysekroner, gourmetflødeboller og chokoladestykker opkaldt efter blandt andet Amager og naboen Vor Frelsers Kirke.

Confecture Copenhagen. Overgaden oven vandet 40 A, Kbh. Hverdage 10-19.

Tvillingerne (22. maj-21. juni)

Du befinder dig fint blandt andre, og det kan være ret tydeligt, hvad du er på udkig efter. Din interesse kan være forbundet med følelser. Det er ikke første gang, du forsøger at imponere – nu er det tid igen. Du fører dig frem med store armbevægelser.

Ibyen spår:Få ting kan imponere som at kunne mestre et sjældent sprog. Du skal til lanceringen af den Fynsk-Danske Ordbog tirsdag på Toga Vinstue. Har du svært ved at forstå de syngende eksistenser fra den skønne ø, kan du erhverve dig en ordbog. Harske Hubbi spiller op, og han har totalt i orden musiksmag-smag-smag-smag ...

Boglancering.6. nov. Kl. 20. Toga Vinstue. Store Kirkestræde 3. Kbh. K.

Krebsen (22. juni-22. juli)

Din fysik kan virke bedre, sikkert på grund af din vedholdende indsats. Du føler dig på toppen, men derfor er der ingen grund til at overdrive. Friluftslivet kan trække, og gerne med konkurrencer. Du opsøger steder, hvor du får et godt grin.

Ibyen spår: Vil du slippe for træningscentrets svedige lokaler og i stedet røre lattermusklen, skal du tage til Comedy på Bryggen, hvor en række komikere vil sørge for, at du går hjem med følelsen af at have trænet core i timevis. Så drop bare din dårlige samvittighed.

Comedy på Bryggen.6. nov. Kl. 20. Entré 100 kr. Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, Kbh. S.

Løven (23. juli-23. aug.)

Du starter ugen med at være magelig. Det skal nemlig være lysten, der motiverer til fysisk aktivitet. Det er lige præcis, hvad der sker. Du bliver grebet af en hobby , der kan få dig op af sofaen. Din charmerende måde at tage kontakt på vækker begejstring.

Ibyen spår: En hobby, der fremmer charmen, er gløgg, og hvis der er noget, der kan få dig op af sofaen, må det være (det uofficielle) danmarksmesterskab i den vinterlige drik. Lige meget om du er til den røde eller hvide af slagsen, så foreslår vi, kære løve, at du trækker i nissehuen og giver dig hen til kanel og mandelstumper.

DM i gløgg 2018. 11. nov. kl. 13. Fri entré. Torvehallerne, Frederiksborggade 21, Kbh. K.

Jomfruen (24. aug.-23. sep.)

Trænger dine boligforhold til forbedring, er det nu, du skal slå til. Er pladsen blevet for trang, eller ønsker du luftforandring, kan flytning være aktuelt. En læreproces kan være slut, og det har du grund til at fejre. Du kan forvente en større indtægt.

Ibyen spår: Opdaterede boligforhold, siger du? Vi har svaret: Udstillingen ’Kongelige juleborde’ er netop åbnet i De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg Slot. Du kan blandt flere royale juleborde hente inspiration i f.eks. dronning Ingrids julebord med dansende piberensernisser. Bo Bedre, gå hjem og vug.

Kongelige juleborde. 6.-26. nov. Christiansborg Slot, Prins Jørgens Gård, Kbh.

Vægten (24. sep.-23. okt.)

Har du ikke en kæreste, er der godt nyt: Selv om du ikke er den, der griber chancen og tager initiativ for tiden, har du appeal. Du er en god reklame for dig selv, og du kan vælge og vrage mellem dem, der kontakter dig. Du får en spændende invitation.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ibyen spår:Her har du den – den spændende invitation: Tag med til technofesten Endurance i hangaren på Refshaleøen. Her kan du til sprøde toner af hård og hurtig techno og med dine uimodståelige dansemoves få din appeal til at shine igennem. En perfekt slutning på en appellerende uge.

Endurance part 4.10. nov. kl. 22. Entré 100 kr. Refshalevej 185, Kbh. K.

Skorpionen (24. okt.-22. nov.)

Nymånen i dit tegn giver opbakning til at sætte nye projekter i gang. Det kan handle om at forandre ting i hverdagen. Du ønsker en større grad af bevægelighed, men også mere frihed. Her må du tale til fornuften blandt dine medmennesker.

Ibyen spår: Nymånen og stjernerne efterspørger bevægelighed. Vi svarer: Av Av Av-koncert. Mens en gængs koncert byder på en sving-om-mulighed, har bandet her forberedt en særlig 360-graders version. I stedet for at optræde i den ene ende af rummet (gab!), så spiller de i midten, mens skorpion-publikum danner rundkredse.

Av Av Av.9. nov. kl. 21. Entré: 225 kr. Vega, Enghavevej 40, Kbh. V.

Skytten (23. nov.-21. dec.)

Det bliver en skelsættende uge, hvor flere ting kan falde på plads for dig. Du træder frem og blive mere synlig. Nu kender din omgangskreds dig igen, og du vil helt sikkert være at finde de helt rigtige steder i by- og nattelivet. Du har dine venners opbakning.

Ibyen spår: Træk i din beigefarvede cargovest, tag dine gule solbriller på, og udstyr dig med en White Russian. Kultfilmen ’The Big Lebowski’ fylder 20 år, og som en, der befinder sig de helt rigtige steder i nattelivet, vil du selvfølgelig være at finde på bowlingbanen til ’Big Lebowski Party’ lørdag.

Big Lebowski Party. 10. nov. Kl. 16. Borgbjergsvej 54, Kbh SV.

Stenbukken (22. dec.-20. jan.)

Vær nu ikke så fornuftig, at du bliver kedelig. Der er bud efter dig fra vennerne, så du kan selv vælge dit selskab. Du går efter oplevelser, der kan udvide dine horisonter på et dybere plan. Hvis du ikke befinder dig i udlandet, kan det multietniske miljø tiltrække.

Ibyen spår:Smid fornuften, og tøjet (hvis du vil). Sjællandsgade Bad inviterer lørdag til udendørssauna. Forbered dig på mobile saunaer, stjernehimmel, birke-kvastning, urter og gusmestre. For os lyder det horisontudvidende. Multietnisk? Tjo, sauna er vel finsk. Afsted, din mumitrold.

Sauna på Pladsen. 10. nov. kl. 16.30. Entré: 175 kr. Sjællandsgade Bad, Sjællandsgade 12a, Kbh. N.

Vandmanden (21. jan.-18. feb.)

Du gør stadig meget for fællesskabet. I den forbindelse kan der ligge en belønning til dig. Du kan se resultaterne af din indsats, og fællesskabet vokser. Du støvsuger alt, der sker lige omkring dig. Især steder, der har en livlig puls, går ikke din næse forbi.

Ibyen spår:Fortsæt dit effektive næse-arbejde, og tag til biovin-smagning på restauranten Høst mandag. Herdisker økologiske og biodynamiske vinproducenter fra Tyskland op med dråber og historier, så du kan tylle løs, nikke til dine venner, mens I siger ’nice stald’ og ’god mineralitet’ til hinanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ecovin-smagning. 12. nov. kl. 17-19. Høst. Nørre Farimagsgade 41, Kbh. 150 kr. Bestil billet på forhånd.

Fisken (19. feb.-20. marts)

Med dine nyerhvervede kundskaber viser du, hvad du kan. Det kan føre til et job, hvor du beviser dit værd. Et vigtigt nyt kapitel er under alle omstændigheder skudt i gang. Du har medvind og skal ikke stå i skyggen. Tag ud blandt andre og bliv set.

Ibyen spår:Vi sender medvind. Måske vinden kan blæse dig i biografen i Cinemateket og fejre én, som også skal ud af skyggen? Ida Lupino var den eneste (e-n-e-s-t-e) kvindelige instruktør i 1950’ernes Hollywood. Hun ville være fyldt hundrede i år, og det bliver markeret med filmvisninger og debatter under festivalen ’Ida Lupino: Kvindeikonet, alle burde kende’ fra tirsdag. Fisk og Lupino, vi ser jer!

Ida Lupino. Fra 6. nov. Entré: 0-80 kr. Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh. K.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce