Thomas Dybdahls julekoncert i København er efterhånden blevet en tradition på linje med risalamanden juleaften og adventsgaver om søndagen. Faktisk kan den norske sanger med sin rolige og følsomme vokal fejre sit ti års jubilæum, når han næste år igen-igen slår strengene an på Store Vegas scene.
Torsdag spiller Thomas Dybdahl sin niende koncert. Denne gang er det med et nyt album og et nyt band i baghånden, men scenen er den samme. Hvorfor bliver han ved med at komme tilbage? Ibyen har spurgt sangeren.
Hvor er du lige nu, og hvad lavede du for en time siden?
»Lige nu er jeg i mit eget studie i Stavanger, og for en time siden spillede jeg elektrisk guitar til indspilningen af en ny sang«.
Hvad er den vildeste madoplevelse, du har haft?
»Det må være Noma i København for cirka ti år siden. Hver ret var ikke nødvendigvis det bedste, jeg nogensinde havde smagt, men det var noget, jeg ikke havde smagt før. Den ret, der gjorde mest indtryk på mig, var en østers. Alle fik en lille kasserolle med en masse små sten, som man kan finde ved stranden. Oven på den ene sten lå der en østers. Det var mit ratatouille-øjeblik. Det var lugten af hele min barndom, som jeg tilbragte på båd langs fjorden i Norge«.
Hvor håber du at kunne få noget lignende, når du besøger København?
»Jeg håber, jeg kan få tid til at tage på Lêlê på Vesterbro eller Madklubben. Også gerne Mikkeller, hvis jeg kan. Men som regel har jeg for travlt, så det er et held, at de laver god julemad på Vega, som de serverer, før vi går på scenen. Det er efterhånden blevet en tradition«.
Hvad er din favoritdrink, og hvor kan man få den i København?
»Jeg er nok mest til øl. Og ja, så har i jo et af verdens bedste bryggerier, Mikkeller. Jeg prøver altid at være opdateret på, hvad deres sidste nye øl er. Mit svar må derfor blive en god New England IPA fra Mikkeller«.
Tegn en karikatur af København.
»Jeg føler mig altid meget lidt hip, når jeg kommer til København. De unge folk i København klæder sig så utroligt hipt. De ser altid så friske og så cool ud i deres tøj. De ligner nogle, der ingen bekymringer har, når de cykler rundt i Københavns tunge trafik. Det virker som en meget cool by, men jeg ved ikke, hvordan det egentlig er«.
Hvad vil du gerne opleve, mens du er i Danmark?
»Jeg ville gerne opleve en ordentlig, traditionel, dansk julefrokost. Førhen havde vi en tradition med, at vi dagen før koncerten tog til Aarhus, hvor vi har vores bookingselskab, og spiste julefrokost. Men så begyndte vi også at spille koncerter i Aarhus, og så går det jo ikke med en traditionel julefrokost, for lidt af traditionen er jo at drikke masser af snaps. Det bliver dog heller ikke i år. Måske næste år?«.
Hvad har du med til os?
»Jeg har mit helt nye band, et nyt album og en dygtig special guest i form af den amerikanske sangerinde Lera Lynn med. Mange kender hende (Lera Lynn red.) sikkert fra True Detective-serien. Hun er en fantastisk vigtig og cool artist, og hun skal både spille før os og synge sammen med os«.
Hvad kan gå galt?
»Alt. Vi har haft mange nødsituationer gennem årene på Vega. Vi har haft sygdom, tekniske problemer og tyveri af essentielt udstyr. Som regel er der noget hvert år«.
Fortæl mig om en sang, du har med til os, og om historien bag den.
»Jeg har en ny plade, og jeg kommer til at spille en del nye sange. Den ene sang, vi skal spille, hedder ’When I Go’. Det er en sang, jeg har skrevet sammen med Lera Lynn, og som hun også synger med på på min plade. Der er ikke nogen speciel historie bag sangen. Jeg havde bare lyst til at lave en duet, hvor sangen handler om et engangsknald – en sang om, at den ene part tror, at den anden part bliver såret, fordi vedkommende vil noget mere end bare en engangsfornøjelse. Men faktisk vil den anden part kun netop dét. Så alt er godt. Det er ikke en traditionel sang om hjertesorger, men mere en fortælling om to, der vil det samme«.
Du bliver ved med at vendte tilbage til København og Vega. Hvad er det ved byen og netop dét spillested?
»På en måde er det egentlig vældig enkelt: Man er jo bare et menneske, så man tager de steder hen, hvor man føler sig velkommen. Go where the love is. Med det mener jeg ikke, at der er en betingelsesløs kærlighed. Det ved jeg godt, at der ikke er. Man må jo præstere. Og sommetider er man bare heldig, at det lykkes gang på gang. København har i nogle år været en by, hvori jeg har fået det bedste ud af mine koncerter«.
Du spiller både store arenakoncerter og små intime koncerter. Hvad kan du bedst lide?
»Jeg har ikke en favorit. Det vigtigste er, at selve miljøet passer til formatet. En solokoncert på Vega ville føles lidt mærkeligt, mens en solokoncert i Christians Kirke er perfekt, fordi man underbygger det med miljøet. Men jeg har intet facit på det, og nogle gange bliver man overrasket, selv om man tror, man ved, hvad man kan forvente. For så er det noget helt andet – og heldigvis for det. Det holder det interessant«.
fortsæt med at læse
