For et år siden så en månedlig søndagsklub dagens lys. Og den kom igen. Måned efter måned.
Klubben blev kaldt Monten, og det var jazzhuset Montmartre, der startede den med formålet at præsentere nogle musikere, der ikke var bange for at flette jazzen sammen med alt fra elektronisk til hiphop og folk.
Derfor inviterer Monten til 1-års fødselsdagsfest 18. januar, og her skal der endnu en gang eksperimenteres med jazzens grænser.
program
18. januar
I AM AN INSTRUMENT
Morten McCoy (Piano / DK)
Jonathan Bremer (Bass / DK)
CHLLNGR (Keys/Guitar/Sax/Electronics / DK)
Johannes Wamberg (Guitar / DK)
Stunn Gunn (Drums / DK)
Eliel Lazo (Percussion / CU)
AFTERPARTY
Jonas Visti (DJ / DK)
Jesper Lemke (DJ / DK)
Dee Brown (DJ / DK)
Gruppen ’I Am An Instrument’ er dem, der har fået æren af først at lægge lyd til fødselsdagen.
Og det er nok ikke helt tilfældigt, for de var som gruppe samlet for første gang til en Monten-optræden i februar 2018.
Her spillede de uden sætliste og improviserede sig gennem musikalske temaer.
Cubansk funk
18. januar genforenes gruppen, der består af Morten McCroy, Jonathan Bremer, Stunn Gunn, CHLLNGR, Eliel Lazo og Johannes Wamberg. De har alle rødder forskellige steder fra det musikalske spektrum, f.eks. har Stunn Gunn arbejdet med Malk de Koijn og Bikstok Røgsystem, mens Eliel Lazo laver cubansk funk.
Men det betyder langtfra, at de ikke kan spille sammen.
CHLLNGR, der har det borgerlige navn Steve Borth, har høje forventninger til deres optræden til fødselsdagsfesten:
»Den halvanden time, som var sat af til vores optræden sidste år, føltes som fem minutter, og publikum var med os hele vejen. Det endte med at blive en magisk aften, og jeg håber, at dette års koncert bliver lige så sjov og spændende«, udtaler CHLLNGR, der producerer og mixer dubstep-elementer med R’n’B, i en pressemeddelelse.
Efter koncerten kommer vinylguruerne Jonas Visti, Jesper Lemke og Dee Brown og sørger for, at ingen forlader Montmartres musiksal før 2.30, hvor fødselsdagen officielt slutter.
Mere information og billetter her.
1-års fødselsdagsfest for Monten, 18. januar 2019, 19.30-2.30. Jazzhus Montmartre, Store Regnegade 19 A, 1110 København K.
fortsæt med at læse
