Så kom der endnu en stak navne på programmet til Heartland Festival, der finder sted ved fynske Egeskov Slot 30. maj til 1. juni 2019.
Et af dem er Kamasi Washington. Den amerikanske saxofonist er blevet rost af anmelderne for sin kosmiske jazz, og i den brede offentlighed blev han ikke mindst kendt, da rapstjernen Kendrick Lamar hev ham med i studiet.
Også skuespilleren og sangeren Charlotte Gainsbourg og indiegruppen Interpol er blevet føjet til programmet.
Personlighed i spandevis: Det var egentlig bare en popkoncert - men sikke én af slagsenKris Kristofferson & The Strangers kan man ligeledes opleve. Ud over at spille over for Wesley Snipes i ’Blade’-filmene, er Kris Kristofferson en legendarisk countrysanger. Tilbage i 1960’erne arbejdede han som helikopterpilot og brød igennem som sanger, efter at han landede en helikopter i Johnny Cashs have for at henlede hans opmærksomhed på de demobånd, han havde givet ham. Det lykkedes.
Også hiphop-excentrikeren Danny Brown og det britiske rockband Elbow er i dag blevet offentliggjort.
Og endelig er der supergruppen The Good The Bad & The Queen. Gruppen består af Damon Albarn fra Gorillaz og Blur, den tidligere The Verve-guitarist Simon Tong, bassisten fra det ikoniske punkband The Clash, Paul Simonon, og den nigerianske trommeslager Tony Allen, der plejede at spille sammen med afrobeat-stjernen Fela Kuti.
Artisternes skrives på en festivalplakat, der i forvejen tæller Solange, Die Antwoord, Smashing Pumpkins, Hatchie, Lewis Capaldi, Folkeklubben og Jada.
Heartland Festival 2019. 30. maj - 1. juni 2019. Se mere på www.heartlandfestival.dk.
fortsæt med at læse