Felix Thorsen Katzenelson er brevkasseredaktør på Ibyen, hvor vi hver tirsdag guider dig til kærlighedslivet.
Foto: Emma Sejersen

Felix Thorsen Katzenelson er brevkasseredaktør på Ibyen, hvor vi hver tirsdag guider dig til kærlighedslivet.

iBYEN

Læser til brevkassen: Jeg elsker mine venner, men de synes ikke, jeg bruger nok energi på dem. Hvad skal jeg gøre?

Ibyens brevkasse giver svar på læsernes kærlighedsspørgsmål.

iBYEN

Ibyens brevkasse giver dig hver tirsdag syrlige, sexy og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson inviterer altid en kyndig københavner ind som medredaktør, så de sammen kan give dig love – eller et los. Send dit spørgsmål til hjerte@pol.dk.

Ugens spørgsmål:

Jeg udviser for lidt kærlighed. De hårde ord kommer fra mine venner. Jeg er 26 år gammel, og jeg har haft travlt, siden jeg for nylig fik et nyt job. Det er her, mine venner føler sig tilsidesat. Flere af dem har uafhængigt af hinanden og på forskellige måder ladet bemærkninger falde om manglende engagement fra min side.

Senest, da jeg havde en kaffeaftale med en ven. Han er nybagt far og havde datteren med. Jeg kom ti minutter for sent, og straks faldt hammeren. Han var tydeligvis skuffet, og resten af aftalen endte med at være akavet. Hvad skal jeg gøre? Jeg elsker mine venner, men de synes ikke, jeg bruger nok energi på dem.

Kh den skuffende

Ugens gæsteredaktør

Alexander Vesterlund

Tak for at kaste lys over temaet ’venskaber og skam’. Det er et problem, jeg kan relatere til for tiden, fordi jeg befinder mig i et nyt parforhold, og de fleste andre aktiviteter falmer lidt ved siden af en ny og spændende forelskelse.

Jeg har endda taget mig selv i at skrive på min to do-liste, at jeg skulle huske at ønske venner tillykke med deres babyer – det stod ved siden af deadlines og andres arbejdsrelaterede ting

Jeg har endda taget mig selv i at skrive på min to do-liste, at jeg skulle huske at ønske venner tillykke med deres babyer – det stod ved siden af deadlines og andres arbejdsrelaterede ting. Så slog det mig, at jeg måske var blevet lige lovlig kølig. Kender du det?

Men der må være plads til en gang imellem at være en dårlig ven i et godt venskab. Som regel kan vi kun følge med i vores venners liv fra sidelinjen, og tit er vores hoveder alle mulige andre steder, intensiteten i venskaberne kommer og går. Man må godt have forventninger til sine venner, men de bør være små.

Ellers vil jeg råde dig til at tage på et uanmeldt besøg; lav noget pasta, eller hjælp ham med at stemme hans ukulele

Men I kan på ingen måde sidde og have det akavet. Hvis der ikke findes et sprog imellem jer til at håndtere den slags følelser – hvilket der ikke gør i de fleste venskaber – må du ty til handlinger. Hvis du ikke også gør dig lidt umage, slutter venskaberne eller bliver til pseudoenskaber.

Når din ven blev så såret over din forsinkelse, stikker det helt sikkert dybere. Kan du huske, hvorfor I overhovedet blev venner til at starte med? Husker du at spørge om, hvad han går og laver eller tænker på?

Ellers vil jeg råde dig til at tage på et uanmeldt besøg; lav noget pasta, eller hjælp ham med at stemme hans ukulele. Giv din ven lidt kærlighed, inden du suser videre med dit nye arbejde. Tillykke.

Brevkasseredaktør

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Felix Thorsen Katzenelson

Jeg havde faktisk skrevet et svar til dig, hvor jeg var klar til at skælde og smælde på dine venner for at være efter dig. Jeg havde allerede forfattet op til flere giftige pointer om nybagte forældre og deres prisvindende evner udi passiv aggressivitet, men så skete der noget herovre på egen banehalvdel.

Det var lørdag, mine tindinger tungt underlagt tømmermændenes tungeste tåge, en besked tikkede ind på telefonen. Som en elevator i frit fald gik smerten fra et sted bag panden til et sted mellem hjertet og maven. Jeg havde glemt min gode venindes fødselsdag, som i fuldstændig udvisket den på den indre tavle. Det skrev hun i en lidt såret og meget sød besked.

Jeg er dårlig til at huske at savne mine venner, og måske du lider af det samme, kære skriver

Jeg er dårlig til at huske at savne mine venner, og måske du lider af det samme, kære skriver. I min travle hverdag når jeg ikke at tænke på dem. De har en vigtig plads i mit hjerte, men i et dejligt stille hjørne, og nogle gange står deadlines altså og råber så højt, at jeg slet ikke kan høre mine kammerater og deres behov.

Du må ikke sige op og kaste dit liv i storskrald for dine venner, men både du og jeg skal nogle gange huske at tage lønsedlens forgyldte høreværn af. Ikke, så vi kan høre vores venner, men så vi kan tale med dem. Vi må ikke glemme, at BFF ikke står for B-indkomst, feriepenge og freelancehonorar. Så lover jeg at sige noget grimt om dem, der ikke kan få næsen op af Emmaljunga-firhjulstrækkeren en anden gang.

Redaktionen anbefaler:

IBYEN