Ibyens brevkasse giver dig hver tirsdag syrlige, sexy og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson inviterer altid en kyndig københavner ind som medredaktør, så de sammen kan give dig love – eller et los. Send dit spørgsmål til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Jeg savner min eks lige så meget, som EU savner Obama, og jeg aner vitterlig ikke, hvad jeg skal stille op. Han slog op med mig for snart et år siden, og i mellemtiden har det ikke været synderlig svært at indtage datingarenaen.
Jeg har mildest talt haft en fest, men: Nu er der nogen, der har tændt lyset. Og der er kun de grimme tilbage. Jeg har fundet ud af, at siden han forlod mig, er mit liv kun gået én vej: nedad. Alle mænd, jeg snakker med eller møder på min vej, har været downgradere.
Jeg bliver ødelagt ved tanken om, hvad jeg engang havde, og hvad jeg skal spises af med nu. Han har været min flamme i så lang tid. Hvordan kommer jeg videre?
Ugens gæsteredaktør:
Lotte Thorsen
Da jeg blev skilt for 20 år siden, gik jeg ned til en psykolog i et kælderlokale på Ydre Østerbro. Mentalt havde jeg smøget ærmerne op og bundet stramme elastikker rundt om armene, så hun nemt kunne ramme en stor blodåre med noget smertestillende. Men der kom ikke noget. Intet.
Hun blev bare siddende ovre i sin egen lænestol og nikkede med lukkede øjne, hver gang jeg rablede nye fakta om min egen situation af mig. »Det er klart, at du føler sådan nu«, sagde hun en gang imellem med sin bløde hæse stemme. Og på et tidspunkt rakte hun mig også en æske kleenex.
Da den første time ret hurtigt var gået, var jeg ikke det mindste indstillet på at gå. For hun havde ikke sagt noget, jeg kunne sutte på hele vejen hjem. Ingen sætninger, der satte alt på plads og badede mit liv i klarsyn eller optimisme. Det, hun derimod sagde, og som jeg stadig husker er: »Det tager to år«.
TO ÅR?
»Det har jeg ikke«, svarede jeg. Men det var der ikke noget at gøre ved det. For hun havde ret. Det eneste, det tager, er tid. Ingenting bliver ved, medmindre det bliver næret. Og det lyder ikke, som om din ekskæreste nærer dit håb om, at I kan finde sammen igen. Så du må bare sidde den ud. Ting tager den tid, ting tager. Men alt bliver godt. Jeg lover det. For heldigvis – og desværre – er alting bare en overgang.
Kh Lotte
Brevkasseredaktør
Felix Thorsen Katzenelson
Du er kæk, det er grundlæggende en kvalitet, jeg værdsætter, det er nemlig godt at grine, men din latter har vist også sat sig som en krampe i hjertet. Som man tit kan få det med tristhed, får jeg lyst til at kramme og give dig en lussing på samme tid.
Jeg ville ønske, at jeg kunne elske eller ruske al kærestesorgen ud af dig, men det kan man ikke, og man kan heller ikke finde løsningen mellem benene på fremmede mænd.
Du har ledt på lagnerne, men der finder man kun korte fornøjelser og brandsår. I stedet for peger jeg på på kunsten, Naja Marie Aidts helt igennem hjerteskærende bog ’Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage’. Den handler om den ultimative sorg, at miste sit barn, men som det er med stor kunst, siger den noget om at være menneske.
I bogen frabeder hun sig blandt andet myten om, at man skal arbejde sig ud af sorgen: »Jeg havde ikke kræfter til at arbejde. Jeg ønskede, at nogen skulle stryge min kind og berolige mig. Jeg ønskede omsorg, ikke arbejde. Jeg ønskede, at nogen skulle løfte sorgen fra mit bryst, bare et øjeblik«.
Jeg ønsker dig omsorg, korte toiletkøer, gode hårdage og bløde berøringer – og så vil jeg ikke sige, at det nok skal gå, men jeg vil håbe det.
Har du kærlighedskvaler? Skriv til Ibyens brevkasse på hjerte@pol.dk. Alle breve bringes med anonymiseret afsender.
fortsæt med at læse
