0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Joachim Adrian. Tegning: Mette Dreyer
Foto: Joachim Adrian. Tegning: Mette Dreyer

Erwin Neutzsky-Wulff, der snart fylder 70 år, er vokset op på Vesterbro.

iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forfatter: Kun på Nørrebro bor der endnu rigtige mennesker i København. Må de aldrig overgive sig!

København er de riges by, den er provinsiel – og så er den langt mere beskidt og ildelugtende i dag end i min barndom, mener forfatteren Erwin Neutzsky-Wulff, der selv tilbragte de første 50 af sine nu 70 år på Vesterbro, inden han flyttede langt ud på landet. ​​​

iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jeg er jo vokset op på Vesterbro – hvilket vistnok var en af de ting, Dan Turèll misundte mig. I 1950’erne var det endnu et arbejderkvarter. Istedgade havde stadig ikke overgivet sig, i modsætning til borgerskabet, der i disse år let rødmende erkendte, at de måske havde hygget sig lidt vel rigeligt med pæne mænd i grønne uniformer på fortovscafeerne. Dem er der som bekendt også kommet nogle flere af. ​​​

Jeg var med andre ord et af de stakkels nøglebørn, der legede på gaden i kvarteret. Storebror passede på lillebror og storesøster på lillesøster.​​​

Selv blev jeg hurtigt næringsdrivende, købte bøger i kvarterets antikvariater og solgte dem i Indre By med fortjeneste – så var der til biografturen. Dengang var der en biograf og en antikvar på hvert andet gadehjørne, hvor der nu ligger en fortovscafé. Vi havde ikke råd til tv, så vi måtte gå glip af tredje akt af ’Napoli’. I stedet læste vi.

I slutningen af tresserne blev borgerskabet venstreorienteret. De havde nu ikke meget tilfælles med min barndoms kommunister. Det lo vi meget af den sommer.​​​

Og så blev billedpornografien frigivet. Istedgade sprang ud! Tidligere havde der ikke måttet være bare piger i reklamerne. Det var dog en side af tilværelsen, jeg allerede var ganske godt bekendt med, og jeg vidste, at tysk og fransk ikke nødvendigvis var nationaliteter.​​​

Noget senere blev Vesterbro en indvandrerghetto, et af de parallelsamfund, vi finder så romantiske i ’Spillemand på en tagryg’. Nu var det ikke længere arbejderne, der tævede deres koner, men indvandrerne. De stenede også de stakkels bøsser. I det mindste ifølge de samme vrede damer, der havde advaret os børn om, at alle homoseksuelle var børnelokkere.

Jeg spørger tit de islamkritiske eksperter, hvor mange indvandrerfamilier de har kendt og er kommet hos jævnligt. Så får de gerne den samme farve i ansigtet som en journalist fra Information, da jeg nævnte proletariatets diktatur.

Og så kom de, som en græshoppesværm! De rev baggårdene ned, så de kunne få opfyldt deres kolonihavedrømme.

Er der stadig børn i byen?

Når jeg en sjælden gang kommer til hovedstaden – der nu mere og mere ligner Aarhus – går jeg af og til en tur i det kvarter, hvor jeg legede som barn. Mon der stadig er børn i København?

Folk bor stadig på 50 kvadratmeter, de betaler bare en million for et lokum, hvilket naturligvis også er bedøvende ligegyldigt, hvis man tilbringer sit liv på en fortovscafé

I det mindste er der da metroer, og snart en udvidet lufthavn. Af hensyn til klimaet, givetvis. Så kan man ligesom Tom Kristensen kun drømme om katastrofer, især den med havstigningen. København ligger som bekendt lavt.

København er langt mere beskidt og ildelugtende end i min barndom. Men dengang var der selvfølgelig heller ikke gadefester, hvor en kvart million fyldebøtter besørgede i gårdene. Den er Danmarks rådne æble med møbelpolitur. Folk bor stadig på 50 kvadratmeter, de betaler bare en million for et lokum, hvilket naturligvis også er bedøvende ligegyldigt, hvis man tilbringer sit liv på en fortovscafé.

Hvad børnene har mistet, er naturen, byens natur – den er blevet til en computersimulation, en tilbudsavis. Men egentlig gør det vel heller ikke den store forskel, om de glor på deres skærm på Vesterbro eller i Slagelse.​​​

​​​

Den provinsielle pænhed

Menneskesynet er liberalismens, og som altid bliver den til fascisme, når den føler sig truet. Der går et spøgelse gennem Europa, populismen. I USA har arbejderklassen fået sin egen præsident. De rige og hellige er gået i panik.

Annonce

Kultur er tradition – den bliver en umulighed, når alt andet end det nyeste slogan på T-shirten er fordomme. København vil være urban, men forbyder i sin grænseløse provinsialisme alt, hvad der ikke passer ind i et katalog fra Magasin, fra tiggere til beslørede kvinder. ​

I 1968 fik vi, hvad man kunne kalde den borgerlige venstreorientering, en blot og bar betegnelse for den provinsielle pænhed, som det nye København er vinduesudstillingen for. Fra nu af kunne man være på den rigtige fløj uden at være kommunist, hvilket, som enhver ved, er noget forfærdeligt noget. Ja, man kunne ligefrem juble over Murens fald sammen med de andre fascister!​​​

København er de riges by, det vil sige opkomlingenes, og dermed blottet for enhver kultur – de har Gyldendals Bogklub og Bilen & Båden på reolen, som der lige netop er plads til under fladskærmen

Ingen talte længere om de rige svin, eftersom det var de rige, der var venstreorienterede, i modsætning til proletariatet, der var racister og sexister. Her kæmpede man for ligeløn. Imellem mænd og kvinder, naturligvis, ikke mellem klasserne.

Dermed konfirmerede man sin tro på det fascistiske evangelium, at nogle borgere er mere værdifulde end andre og skal lønnes derefter. Hvordan skulle man også ellers motivere bankdirektøren til at modstå sin ubetvingelige trang til at rense lokummer?

De riges by

København er de riges by, det vil sige opkomlingenes, og dermed blottet for enhver kultur – de har Gyldendals Bogklub og Bilen & Båden på reolen, som der lige netop er plads til under fladskærmen. Den fylder væsentlig mindre end barskabet, som gør det muligt for dem at optræde som bartendere for deres gæster, når de arrangerer rundvisninger for dem i hjemmet, der til forveksling ligner Magasins juleudstilling, og fortæller, hvad alting har kostet.

De gifter sig gerne med kosmetisk kvæstede ludere og opdager for sent, at de er dyrere at skaffe sig af med end at anskaffe, når de falder for aldersgrænsen. De er kronragede for at camouflere en vigende hårgrænse og lader sig kun fotografere iført solbriller. De kalder sex for erotik og pornografi for fotografisk kunst. Teater er for dem en dansk opførelse af en musical af Stephen Sondheim bygget over ’Et dukkehjem’. Det er forståeligt nok irriterende for dem at skulle skræve over de sultende, når de forlader restaurationen, men det har overborgmesteren en løsning på, han er nemlig socialdemokrat! Afskaf flaskepantet, som de lever af, så klarer en bulldozer resten.​​​

Kun på Nørrebro bor der endnu mennesker. Måtte det aldrig overgive sig!

Læs mere:

IBYEN

Natural Blue

Stor guide:  Her er sommerens bedste gademad i København

Carlo Villarica/Unsplash

Ibyen guider:  Her er 15 tips og tricks til dig, der leder efter et billigt sted at bo i København

Mads Nissen

Ibyen guider:  10 af Københavns bedste bagerier

Emma Sejersen

Cheap Eats 2020:  De bedste måltider i København til max 100 kr.

Rob Palmer / The Whole Fish Cookbook

Fabelagtig pizza, fisk og et nyt ismejeri:  Her er 8 ting, du skal spise, drikke og opleve i juli

OLESEN PETER HOVE

Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Mie Brinkmann

Ibyens badeguide:  Her er de bedste strande og badesteder i København

Andreas Haubjerg

Nyt liv i gamle kiosker, donuts og ølbar:  Her er 11 nye steder, du skal kende i København

Emma Sejersen

Ibyens isguide:  Hvor får man den bedste is i København? Her er 15 virkelig gode bud

Amass

Fried chicken og Aperol Spritz-afløser:  Her er 7 ting, du skal spise, drikke, læse og opleve i juni

Emma Sejersen

Velkommen til hovedstaden:   Den ultimative byguide til nye studerende i København

Maud Lervik/POL

9 steder med udeservering, hvor Politikens anmeldere glæder sig til at spise og drikke denne sommer

Sine Jensen

Manhattan:  Sådan laver du den perfekte udgave af cocktailen, hvor Europa møder De Forenede Stater

Per Folkver

Ibyen guider:  7 grønne udflugter fra København, hvor der er masser af plads

Maud Lervik

'Champagne­vask', 'floor' og 'discofinger':   Her er Ibyens ordbog over slang i natte­livet

Mads Nissen

Old Fashioned:  Vil du være en mester i hjemmebaren, skal du starte med denne klassiker

Joachim Adrian

Pimp dit hjem:  Sådan får du en smuk altan ifølge blomster­dronningen Poppykalas

Philip Ytournel/POLITIKEN

Se listen:  Her er 100 ting, du kan lave uden at forlade hjemmet

Christian Klindt Sølbeck

Stor guide:  Her er 15 af de bedste dansegulve og natklubber i København

Martin Lehmann

Det bedste stambord, den klammeste kælder og den smukkeste park:   25 københavnere udpeger deres yndlingssted i byen

Jens Hartmann Schmidt

18 stop på Enghave Plads:  Vesterbros grønne oase lokker med sol og utallige kaffespots

Mads Nissen

Spis billigt ude:   Her er 10 folkekøkkener i København

Maud Lervik

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Louise Herrche Serup

Mor er støjfølsom, far er nærig, og naturvin smager surt:   Her er 10 af de bedste forældrevenlige spisesteder i København

Martin Lehmann

10 timer i Nordvest:  Sådan skal du bruge en dag i Københavns rå mutant-bydel på ydersiden af Nørrebro

Jens Dresling

København gemmer på 46 øer. Hvor mange af dem kender du?

Jacob Ehrbahn

Stor guide:  Her er Københavns bedste værtshuse og barer ifølge 17 kokke og madnørder

Jacob Ehrbahn (arkivfoto)

Spis ude på budget:  Her er Københavns bedste, billige restauranter ifølge 11 kokke og madnørder

Mads Nissen

Ibyen tipper:  Croissantens storhedstid er forbi. Bliver et af disse 6 stykker bagværk arvtager?

Lars Krabbe

Få overblikket:  Her er alle stederne, du skal kende i Kødbyen

Tobias Nicolai/Tobias Nicolai

Ibyens store burgerguide:  Hvor spiser man Københavns bedste burger? Vi viser vej til de saftigste bud

Peter Hove Olesen

10 timer i Valby:  Sådan skal du bruge en dag i Københavns Hollywood

Miriam Dalsgaard

Ibyens gadeguide:  I Nørrebros globale sidegade kan du spise og udforske hele verden

Lasse Kofod

Udforsk byen:  Her bør du kigge ind, når du kører de 17 stop med Københavns nye metroring

Nanna Navntoft

Ibyen Cheap Eats 2019:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

Hurra!  Hvor holder man en fremragende fødselsdag i København? Ibyen giver dig 12 stærke bud

Ivan Boll

Henrik Palle guider:  Her finder du Københavns bedste antikvariater

Mads Elsøe (Arkiv)

Ibyens gadeguide:  Gammelt slumkvarter bobler af gode spisesteder

Erik Petersen

Hjælp, min ven skal giftes:  Den perfekte polterabend? Her er 12 anderledes ideer

Jens Dresling

Ibyen guider:  Der er keramik overalt. Besøg disse 5 små værksteder, hvis du vil se noget af det mest interessante

Peter Hove Olesen

Sådan fanger du en fisk i Københavns Havn

Anmeldelser