Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Joachim Adrian. Tegning: Mette Dreyer
Foto: Joachim Adrian. Tegning: Mette Dreyer

Erwin Neutzsky-Wulff, der snart fylder 70 år, er vokset op på Vesterbro.

iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forfatter: Kun på Nørrebro bor der endnu rigtige mennesker i København. Må de aldrig overgive sig!

København er de riges by, den er provinsiel – og så er den langt mere beskidt og ildelugtende i dag end i min barndom, mener forfatteren Erwin Neutzsky-Wulff, der selv tilbragte de første 50 af sine nu 70 år på Vesterbro, inden han flyttede langt ud på landet. ​​​

iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jeg er jo vokset op på Vesterbro – hvilket vistnok var en af de ting, Dan Turèll misundte mig. I 1950’erne var det endnu et arbejderkvarter. Istedgade havde stadig ikke overgivet sig, i modsætning til borgerskabet, der i disse år let rødmende erkendte, at de måske havde hygget sig lidt vel rigeligt med pæne mænd i grønne uniformer på fortovscafeerne. Dem er der som bekendt også kommet nogle flere af. ​​​

Jeg var med andre ord et af de stakkels nøglebørn, der legede på gaden i kvarteret. Storebror passede på lillebror og storesøster på lillesøster.​​​

Selv blev jeg hurtigt næringsdrivende, købte bøger i kvarterets antikvariater og solgte dem i Indre By med fortjeneste – så var der til biografturen. Dengang var der en biograf og en antikvar på hvert andet gadehjørne, hvor der nu ligger en fortovscafé. Vi havde ikke råd til tv, så vi måtte gå glip af tredje akt af ’Napoli’. I stedet læste vi.

I slutningen af tresserne blev borgerskabet venstreorienteret. De havde nu ikke meget tilfælles med min barndoms kommunister. Det lo vi meget af den sommer.​​​

Og så blev billedpornografien frigivet. Istedgade sprang ud! Tidligere havde der ikke måttet være bare piger i reklamerne. Det var dog en side af tilværelsen, jeg allerede var ganske godt bekendt med, og jeg vidste, at tysk og fransk ikke nødvendigvis var nationaliteter.​​​

Noget senere blev Vesterbro en indvandrerghetto, et af de parallelsamfund, vi finder så romantiske i ’Spillemand på en tagryg’. Nu var det ikke længere arbejderne, der tævede deres koner, men indvandrerne. De stenede også de stakkels bøsser. I det mindste ifølge de samme vrede damer, der havde advaret os børn om, at alle homoseksuelle var børnelokkere.

Jeg spørger tit de islamkritiske eksperter, hvor mange indvandrerfamilier de har kendt og er kommet hos jævnligt. Så får de gerne den samme farve i ansigtet som en journalist fra Information, da jeg nævnte proletariatets diktatur.

Og så kom de, som en græshoppesværm! De rev baggårdene ned, så de kunne få opfyldt deres kolonihavedrømme.

Er der stadig børn i byen?

Når jeg en sjælden gang kommer til hovedstaden – der nu mere og mere ligner Aarhus – går jeg af og til en tur i det kvarter, hvor jeg legede som barn. Mon der stadig er børn i København?

Folk bor stadig på 50 kvadratmeter, de betaler bare en million for et lokum, hvilket naturligvis også er bedøvende ligegyldigt, hvis man tilbringer sit liv på en fortovscafé

I det mindste er der da metroer, og snart en udvidet lufthavn. Af hensyn til klimaet, givetvis. Så kan man ligesom Tom Kristensen kun drømme om katastrofer, især den med havstigningen. København ligger som bekendt lavt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

København er langt mere beskidt og ildelugtende end i min barndom. Men dengang var der selvfølgelig heller ikke gadefester, hvor en kvart million fyldebøtter besørgede i gårdene. Den er Danmarks rådne æble med møbelpolitur. Folk bor stadig på 50 kvadratmeter, de betaler bare en million for et lokum, hvilket naturligvis også er bedøvende ligegyldigt, hvis man tilbringer sit liv på en fortovscafé.

Hvad børnene har mistet, er naturen, byens natur – den er blevet til en computersimulation, en tilbudsavis. Men egentlig gør det vel heller ikke den store forskel, om de glor på deres skærm på Vesterbro eller i Slagelse.​​​

​​​

Den provinsielle pænhed

Menneskesynet er liberalismens, og som altid bliver den til fascisme, når den føler sig truet. Der går et spøgelse gennem Europa, populismen. I USA har arbejderklassen fået sin egen præsident. De rige og hellige er gået i panik.

Kultur er tradition – den bliver en umulighed, når alt andet end det nyeste slogan på T-shirten er fordomme. København vil være urban, men forbyder i sin grænseløse provinsialisme alt, hvad der ikke passer ind i et katalog fra Magasin, fra tiggere til beslørede kvinder. ​

I 1968 fik vi, hvad man kunne kalde den borgerlige venstreorientering, en blot og bar betegnelse for den provinsielle pænhed, som det nye København er vinduesudstillingen for. Fra nu af kunne man være på den rigtige fløj uden at være kommunist, hvilket, som enhver ved, er noget forfærdeligt noget. Ja, man kunne ligefrem juble over Murens fald sammen med de andre fascister!​​​

København er de riges by, det vil sige opkomlingenes, og dermed blottet for enhver kultur – de har Gyldendals Bogklub og Bilen & Båden på reolen, som der lige netop er plads til under fladskærmen

Ingen talte længere om de rige svin, eftersom det var de rige, der var venstreorienterede, i modsætning til proletariatet, der var racister og sexister. Her kæmpede man for ligeløn. Imellem mænd og kvinder, naturligvis, ikke mellem klasserne.

Dermed konfirmerede man sin tro på det fascistiske evangelium, at nogle borgere er mere værdifulde end andre og skal lønnes derefter. Hvordan skulle man også ellers motivere bankdirektøren til at modstå sin ubetvingelige trang til at rense lokummer?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De riges by

København er de riges by, det vil sige opkomlingenes, og dermed blottet for enhver kultur – de har Gyldendals Bogklub og Bilen & Båden på reolen, som der lige netop er plads til under fladskærmen. Den fylder væsentlig mindre end barskabet, som gør det muligt for dem at optræde som bartendere for deres gæster, når de arrangerer rundvisninger for dem i hjemmet, der til forveksling ligner Magasins juleudstilling, og fortæller, hvad alting har kostet.

De gifter sig gerne med kosmetisk kvæstede ludere og opdager for sent, at de er dyrere at skaffe sig af med end at anskaffe, når de falder for aldersgrænsen. De er kronragede for at camouflere en vigende hårgrænse og lader sig kun fotografere iført solbriller. De kalder sex for erotik og pornografi for fotografisk kunst. Teater er for dem en dansk opførelse af en musical af Stephen Sondheim bygget over ’Et dukkehjem’. Det er forståeligt nok irriterende for dem at skulle skræve over de sultende, når de forlader restaurationen, men det har overborgmesteren en løsning på, han er nemlig socialdemokrat! Afskaf flaskepantet, som de lever af, så klarer en bulldozer resten.​​​

Kun på Nørrebro bor der endnu mennesker. Måtte det aldrig overgive sig!

Læs mere:

IBYEN

Martin Slottemo Lyngstad

Sauna, kolde gys og dyp i kulden:  Den store guide til vinter­badning i København

Mads Nissen

Spis billigt ude:   Her er 10 folkekøkkener i København

Minimer (PR), Darcy's Kaffe (Louise Herrche Serup), Lille Petra Café (PR) og Burger Shack (Ivan Boll)

Burgerdarling og et forladt vandværk:  Her er 7 nye steder, du skal kende i København

Maud Lervik

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Jens Dresling

København gemmer på 46 øer. Hvor mange af dem kender du?

Sunor Wind/Unsplash

Bliver det årets store madtrend?  Her er 8 ting, du skal spise og drikke denne januar

OLESEN PETER HOVE

Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Jacob Ehrbahn

Stor guide:  Her er Københavns bedste værtshuse og barer ifølge 17 kokke og madnørder

Foto: Kåre Viemose, Tor Birk Trads, Finn Frandsen & Mads Nissen

Sublime mesterværker og hysterisk begejstring:  Her er de bedst anmeldte restauranter i Danmark i 2019

Jacob Ehrbahn (arkivfoto)

Spis ude på budget:  Her er Københavns bedste, billige restauranter ifølge 11 kokke og madnørder

Mads Nissen

Ibyen tipper:  Croissantens storhedstid er forbi. Bliver et af disse 6 stykker bagværk arvtager?

Peter Hove Olesen, Martin Lehmann & Louise Herrche Seerup

Cocktails, burger, kaffe og kager:  Her er Københavns bedst anmeldte cafeer og barer i 2019

Lars Krabbe

Få overblikket:  Her er alle stederne, du skal kende i Kødbyen

Tobias Nicolai/Tobias Nicolai

Ibyens store burgerguide:  Hvor spiser man Københavns bedste burger? Vi viser vej til 12 saftige bud

Peter Hove Olesen

10 timer i Valby:  Sådan skal du bruge en dag i Københavns Hollywood

Martin Lehmann

10 timer i Nordvest:  Sådan skal du bruge en dag i Københavns rå mutant-bydel på ydersiden af Nørrebro

Martin Lehmann

Det bedste stambord, den klammeste kælder og den smukkeste park:   25 københavnere udpeger deres yndlingssted i byen

Miriam Dalsgaard

Ibyens gadeguide:  I Nørrebros globale sidegade kan du spise og udforske hele verden

Lasse Kofod

Udforsk byen:  Her bør du kigge ind, når du kører de 17 stop med Københavns nye metroring

Nanna Navntoft

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

Hurra!  Hvor holder man en fremragende fødselsdag i København? Ibyen giver dig 12 stærke bud

Emma Sejersen

Velkommen til hovedstaden:   Den ultimative byguide til nye studerende i København

Louise Herrche Serup

Mor er støjfølsom, far er nærig, og naturvin smager surt:   Her er 10 af de bedste forældrevenlige spisesteder i København

Ivan Boll

Henrik Palle guider:  Her finder du Københavns bedste antikvariater

Mads Elsøe (Arkiv)

Ibyens gadeguide:  Gammelt slumkvarter bobler af gode spisesteder

Erik Petersen

Hjælp, min ven skal giftes:  Den perfekte polterabend? Her er 12 anderledes ideer

Veras

Ibyen klæder dig på:  Her er de bedste loppemarkeder i København

Jens Dresling

Ibyen guider:  Der er keramik overalt. Besøg disse 5 små værksteder, hvis du vil se noget af det mest interessante

Louise Serup

Syv hyggelige boghandlere:  Her serverer de byens bedste læsestof til kaffen

Annonce

For abonnenter

Annonce