Ibyens brevkasse giver dig hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson inviterer altid en kyndig person ind som medredaktør, så de sammen kan give dig ’love’ – eller et los. Send dit spørgsmål til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Hej brevkasse
Jeg flyttede for nylig sammen med min kæreste. Alt er fint og dejligt, men jeg har opdaget, at min kærestes underliv udsender en meget ubehagelig lugt. Jeg ved ikke, om den var der, inden vi boede sammen, men det er i hvert fald først efter, vi har fået samme adresse, at jeg har lagt mærke til lugten. Det nager mig, og det går ud over vores ellers dejlige sexliv, når der lugter af lakselasagne. Hvordan får jeg det sagt?
Kh bechamel-allergikeren
Gæsteredaktør Lotte Thorsen:
Kære bechamel-allergiker
Det er der ingen, der ved.
Held og lykke.
Kh Lotte
Ugens gæsteredaktør
Lotte Thorsen
Lotte Thorsen, 52, er journalist på Politikens kulturredaktion. Bor på Østerbro. Hun er medforfatter til ’Nynnes dagbog’.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære Bechamel-allergiker
Gwyneth Paltrow og hendes helseimperie ville måske foreslå en form for shamanistisk skededampning med efterfølgende indføring af jadeyoniæg
Kærlighedsbaktusser får du lindret her i brevkassen, men noget i dit spørgsmål lugter, ja undskyld, af at du ønsker, det er en medicinsk lidelse, din kæreste er underlagt, og den slags diagnoser har jeg egentlig ikke beføjelse til at stille.
Skal jeg alligevel komme med et lægefagligt skud fra hofteholderen, så er vaginitis (aka skedekatar) mit gratis bud. Gwyneth Paltrow og hendes helseimperie ville måske foreslå en form for shamanistisk skededampning med efterfølgende indføring af jadeyoniæg, men lige med Goop herself, så tror jeg faktisk, jeg er tættere på at have lægefaglig ekspertise.
ATS: Gwyneth Paltrow sælger nu også fiskefingre, der dufter som hendes vaginaEgentlig har jeg mere lyst til at rette kikkertundersøgelsen mod dig, kære spørger, for måske er det noget inde i dig, der er visnet. Har du nogle søstre? Er det første gang, du er samlevende med et par voksne skamlæber, som ikke er dem, du selv krængede til side for at komme til verden?
Alle kender en historie om kvinden, der vil lugten til livs, men netop på grund af hendes evindelige skrubben sætter hun kroppens slimede fabrik på prøve, og trusserne begynder at lugte af overarbejde
Havde du delt kvadratmeter med en kusse før, så ville du vide, at lugt også er en del af det. Voksnes underliv m/k er ikke som en tur Magasins parfumeafdeling, det er som en tur i botanisk haves palmehus; fugtigt, lettere jordslået og altid minimum en snert af kødfuld råddenskabelighed bag det eventuelt erotiske.
Selvfølgelig er personlig hygiejne både vigtigt og sundt, men omvendt kender alle en historie om kvinden, der vil lugten til livs, men netop på grund af hendes evindelige skrubben sætterkroppens slimede fabrik på prøve, og trusserne begynder at lugte af overarbejde.
Sprøg brevkassen
Har du kærlighedskvaler?
Skriv til Ibyens brevkasse på hjerte@pol.dk.
Alle breve bringes med anonymiseret afsender. Redaktionen forbeholder sig retten til selv at stille spørgsmål om kærlighedsdilemmaer.
Jeg tror godt, du kan tale med hende om det, men ikke med en forventning om, at din kæreste bare kan køre en citrusduftende vådserviet hen over problemet. Men måske hun selv har tænkt over det, måske I begge to kan lære noget, og måske den kan sænke den generelle underlivsskam en enkelt promille?
For selv om sexistiske cheftyper siger andet, så kan fissen desværre ikke tale selv, så jeg er bange for, at du og din kæreste selv må føre ordene. Og ellers må du minde dig selv, om at alt fermenteret er moderne, som rapperen Tessa siger det: »Delikat pussy, fucking michelin-mis«. Tak til Noma for den.
fortsæt med at læse
Hver gang, jeg går på date, sker der det samme
-
Læser til brevkassen: Min kæreste råber 'gay', 'pussy' og 'bitch', når han spiller PlayStation. Skal jeg være bekymret?
-
Læser til brevkassen: Min far ser en kvinde, der ikke er god for ham. Må jeg blande mig?
-
Brevkassen til læser: Din kæreste er måske ikke en sprogets mand, men han kan sikkert danse, kneppe eller sætte hylder op