Ibyens brevkasse giver dig hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson inviterer altid en kyndig person ind som medredaktør, så de sammen kan give dig ’love’ – eller et los. Send dit spørgsmål til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Hej brevkasse
Min far er single. Han er begyndt at se en kvinde, som ikke er god for ham. Hun siger for eksempel: »Jeg har bare brug for mange aftener alene«, når han spørger, om de skal ses. Skal jeg fortælle ham at det i kvindesprog betyder: Jeg gider ikke at ses? Og må man overhovedet blande sig i sine forældres kærlighedsliv?
Kh den fortvivlede datter
Gæsteredaktør Pia Thorsen Jacobsen:
Kære fortvivlede
If you could see her through my eyes … måske ser din far noget andet end det, du ser. Måske er han godt tilfreds med mange aftener alene, så han også har tid til at være Onslow i netundertrøje eller invitere dig på aftensmad. Det skal du bare sætte pris på. Desuden er hun jo ikke din kæreste, men hans, og formentlig er jeres skabeloner forskellige.
Jeg bliver faktisk lidt fortvivlet, når du omtaler dig selv som fortvivlet, for man skal ikke sætte sine forældre under administration. De skal lære at klare sig selv uden dig. Du kan jo ikke være der for dem hele tiden. Måske er du allerede flyttet hjemmefra, og så skal din far jo til at løse problemerne selv, ellers kommer du til at curle ham resten af livet.
Som jeg hører dit spørgsmål, er han ikke i overhængende livsfare, men risikerer blot at blive udnyttet lidt og såret en smule. Den slags kærlighedserfaringer skal man selv gøre sig og måske blive klogere af – uanset om man er 27 eller 72.
Omsorg er godt, og jeg forstår godt, at man gerne vil skærme sine forældre fra de værste slag, men nej, du må faktisk ikke blande dig, medmindre du bliver spurgt. På samme måde som forældre heller ikke skal blande sig for hårdt i deres børns kærlighedsliv. Men hey, Felix, ring snart …
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære fortvivlede
Ja, du må gerne blande dig, men du må ikke slå ham i hovedet med, hvad du synes er uvidenhed, for så kommer han ikke til at høre efter. Det, du er i gang med, er at tage noget fra din far. Han er begyndt at se en kvinde, som, må jeg gå ud fra, han selv synes er bare lidt dejlig. Så kan du hurtigt blive den uforstående skurkedatter, der lyder mere besidderisk end kærlig.
Og så bliver jeg i tvivl: Kan du være sikker på, at den kvinde, din far ser, taler samme ’almene kvindesprog’ som du? Hvis hun er voksen, har hun måske sine egne bedrevidende børn at se til, og så kan man jo hurtigt få brug for lidt alenetid. Jeg tror, det er mere en ungdomsting at ville fylde alle sine dage ud med andres tilstedeværelse, og måske er din far så heldig at have fundet et menneske, der hviler i sig selv.
Det kan også sagtens være, du har ret – at hun holder ham hen i stedet for at holde af ham. Men så vil jeg stadig foreslå en anden tilgang end en løftet pegefinger. Plejer I at tale sammen om kærlighed og relationer? Hvis du skal nå rigtigt gennem til ham, så tror jeg, I bliver nødt til at have en samtale over længere tid, så du åbner for et rum, hvor I begge to kan give råd og udveksle meninger.
Ellers kan familie nemlig være nogle af de værste at udveksle råd med, fordi man ikke altid ser hinanden som almindelige mennesker. Det gør, at det kan føles klaustrofobisk, og man får lyst til at smække med sit hjertes teenagedør: ’Du kender mig slet ikke, du er jo bare min mor’.
fortsæt med at læse
