Han vidste, hvordan grisetæerne skulle skæres, og nøjagtig hvor stærke merguezpølserne skulle være for at gøre klummeskribenten tilfreds.

Ibyens klummeskribent: Enhver kineser vidste, at dine grisetæer var de flotteste i byen. Jeg savner dig stadig, Jens Slagter

Jens Slagter fra Slagteren på Kultorvet fotograferet i 2015, to år før hans død. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Jens Slagter fra Slagteren på Kultorvet fotograferet i 2015, to år før hans død. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

Jens Slagter var et vidunderligt menneske. Jeg ved, det er normalt for en kødelsker at brænde lidt varm på sin slagter, men Jens var noget særligt. Det gik bare først for alvor op for mig, da han ikke længere var iblandt os.​​​

De fleste slagtere, jeg handler hos, har et kompliceret forhold til min tilstedeværelse i deres butikker. Jeg er krævende, jeg er direkte og jeg fortæller alt videre til mine venner. Nogle gange kommer jeg ind i en slagterbutik og beder om at se på en ribbensteg, et stykke kamben eller nogle oksehaler. Nogle gange ser jeg på alle stykker de har og køber alligevel ikke noget. Jeg ved nøjagtigt, hvad jeg leder efter. Jeg vil ikke nøjes med noget, der ligner det, jeg vil have. Jeg vil have det, jeg vil have. Jens forstod mig.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her