Det gamle København er fyldt med historier, der rummer krig og kærlighed. Men når jeg går rundt herinde i dag, mærker jeg ikke de mennesker, der engang vandrede rundt herinde. Vi har formået at pakke historiske bygninger væk bag ligegyldige glasfacader og grå mursten. Hver eneste gang der kommer noget nyt, bliver alt det gamle streget ud. Facaderne forsvinder og smelter sammen med resten af byen.

Vi har ingen respekt for vores gamle underholdningssteder såsom den gamle biograf på hjørnet af Vestergade og Nørregade, hvor der i dag ligger et eller andet afskærmet diskotek, og Hotel Adlon, hvor der i dag ligger en meget tidstypisk psykologpraksis. Strøget er et helt kapitel for sig: Denne gade, befærdet af tusindvis af mennesker er en turistrute, et langt led i et indkøbsområde i en multistorby.