0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Læser til brevkassen: Jeg ser ikke andre end min kæreste. Nu er jeg bekymret

Det er agurketid i Ibyen Brevkasse, der denne sommer stjæler spørgsmål fra andre brevkasser. Denne uge svarer instruktør Jonas Risvig på et spørgsmål om venneløshed. Spørgsmålet stammer fra Informations brevkasse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.

Ugens spørgsmål:

Jeg har ingen venner. Det lyder dramatisk, men det kan ikke formuleres anderledes. Jeg har altid været lidt sær og dårlig til mennesker, men havde som barn og i gymnasieårene af og til venner. Med tiden er den omgangskreds imidlertid faldet fra hinanden, og jeg ser ikke andre end min kæreste uden for arbejdstiden.

Kan man leve et helt liv uden at have venner?

Jeg er universitetsuddannet og har gennem årene haft jobs, hvor jeg fik venskabelige forhold til kolleger og medstuderende inden for de rammer, det nu giver. Jeg har også arbejdet frivilligt og lært sympatiske mennesker at kende der. Men jeg plejer ikke omgang med dem i min fritid.

Det plager mig ikke, men til tider slår det mig, at det nu er for sent at få venner. Og i et eller andet omfang er jeg bekymret. Men tanken om at skulle drikke en kop kaffe eller – gys! – spise middag med en kollega gør mig ekstremt træt. Nu skal jeg snart have et barn, og jeg tænker over, hvordan mit eksempel vil