Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Kardinalreglen i queermiljøet er muligvis, at man skal lade være med at forelske sig i sine heteroseksuelle venner.
Og jeg har forbrudt mig mod den. Jeg, en fyr på 25 år, har forelsket mig i min gode gamle efterskoleven. Det var næsten uundgåeligt efter 10 års venskab med efterskole, festivaler, koncerter, tab og sorg, tømmermænd og kærlighedskvaler sammen.
Da jeg spyttede ud, afviste han mig så blidt og pænt, man nu engang kan blive afvist, og vi lovede hinanden, at vores venskab ikke ville ændre sig, men blive stærkere af vores åbenhed. Derefter tænkte jeg egentlig, at mine følelser ville bundfælde sig før eller senere, og at jeg ville vende tilbage til mit ellers rolige singleliv.
Men der er nu gået et halvt år, og min forelskelse har ikke lagt sig. For nylig tog jeg mig selv i at dagdrømme om at holde ham i hånden, en tanke, der stadig giver mig sommerfugle i maven.
Hvordan slipper jeg ud af de klistrede følelsers vold, i stedet for at vente og håbe på noget, der (nok) aldrig kommer?
Kærligst krebsen
Gæsteredaktører ’Vild Med Svans’:
Kære krebs
Stærke venskaber kan med nærhed og tryghed udvikle sig til forelskelse, også i en ven, der ikke deler ens seksualitet. Det er der ingen skam i. Tro os, vi er også begge faldet pladask for heterofyre og ved, hvor hårdt det er, når ens store følelser ikke gengældes.
Vi synes, det er fantastisk, at du har haft styrken til at snakke med din ven. Sejt! At din sårbare situation blev modtaget så godt af ham, vidner om, at I har et stærkt bånd til hinanden. Vi forstår godt, du er faldet for sådan en god fyr.
Følelser vokser sig dog store og altopslugende, når den, man elsker, er nær. Så for at beskytte dig selv og komme videre bliver du nok nødt til at se ham lidt mindre. På den måde vil de store følelser have mindre dejlig mand at klynge sig til.
Fyld dit liv med hobbyer og andre mennesker. Det vil give plads i kærlighedskraniet til, at dine følelser får lidt ro. Hold selvfølgelig kontakten med din ven, men jo mere du kan begrænse jeres tid sammen det næste stykke tid, uden at det bliver en kold skulder, jo hurtigere vil den ugengældte forelskelse fordufte.
På den anden side venter det venskab, I havde etableret, før der kom følelser ind i billedet. Måske endda stærkere, fordi jeres relation ikke er bygget op som et parforhold, der uden forelskelsen ofte falder fra hinanden. Jeres forhold kommer til at vokse uden den dumme forelskelse. Og den forsvinder. Promise! Vi hepper på dig!
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære krebs
Ja, det er kardinalreglen, men så vil jeg være queerpave, for den regel er til for at blive brudt. Så du er ikke en synder for at være endt, hvor du er. Du er den seneste forelskede lille idiot i en lang række af forelskede små idioter.
Du står således på skuldrene af utælleligt mange hjerter, der faldt for et menneske, der gad se på vores dumme ansigter og smilte med deres lysende øjne, og som gad blive hængende i vores små idiotiske liv længere end en forlænget weekend.
Jeg kender det kun for godt, det er queerhjertets vane at forveksle omsorg med romantik.
Men tænk, han smutter ikke endnu, vidunderligt. Ikke at forveksle med heltedåd, for I har begge opført jer eksemplarisk. Du er bare flagellant, men stik mig pisken et øjeblik, så skal jeg give dig et sidste smæld.
Et halvt års forelskelse er ikke lang tid, slet ikke i en tid, hvor du svært kan støde ind i nye forbindelser. Du er jo menneskeligt udmagret, min ven, og social sult lærer nøgen kvinde at holde forelskelsens spinderok i gang.
Men det skal nok gå og gå over. En god vennerelation kan sagtens holde til forelskelse. Men det tager tid at lande, og når dit hjerte har pustet relationen sådan op, så kan det godt tage tid, før det hele finder sin form igen.
Skriv til mig om et halvt år, hvis der stadig er sommerfugle, så samler vi kardinalerne igen.
Hvid røg så længe.
fortsæt med at læse
