Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Corona har jo ændret alles liv, men har også givet mig en specifik udfordring.
Jeg har boet sammen med min kæreste gennem en håndfuld år. Det går godt, men er nogle gange også lidt for hverdagsagtigt til mig. Det var meningen, han skulle på udveksling nu, men det har pandemien bremset.
Problemet er, at jeg havde glædet mig til at få ham på afstand og bo lidt alene. Og nu har jeg det både lidt dårligt over, at han er her, og over, at jeg ønskede ham væk.
Jeg tror ikke, jeg er ved at gå fra ham, men jeg kunne godt trænge til luft. Hvad gør jeg?
Kh
Coronakæresten
Gæsteredaktør Caspar Eric:
Kære Coronakæreste
Jeg tror, du har ret i, at corona har givet os mange fælles og mange forskellige udfordringer. Men jeg synes også, at det lyder til, at dit største problem måske er, at der var en lidt nem løsning eller udvej på behovet for luftforandring, som nu ikke er helt så nem.
Jeg tror ikke, at der er andet at gøre ved det end at stå ved dine følelser og på en nænsom måde åbne snakken med din kæreste, om at du har brug for, at I finder nogle nye måder at være sammen på. Afhængigt af hvor gode I er til at få snakket om ting, kan der jo være både en stor intimitet og mulighed i også at fortælle om de lidt skamfulde følelser.
Men i sidste ende er det dig selv, der skal tage ansvar for dine behov. Kan du finde nogle alternative måder at få oplevelsen af at bo alene? Kan I for eksempel hver især forsøge at have en alene hjemme-dag om ugen?
Den type metaltræthed, som jeg også synes du beskriver, kommer til os alle i løbet af et forhold. Det er forholdets præmis. Men for mit eget vedkommende er det næsten altid mig selv, jeg i virkeligheden er træt af.
Måske skal vi blive bedre til at søge andre former for spænding i vores venskaber eller i andre fællesskaber og ikke tro, at parforholdet skal opfylde alle vores behov. Der er med andre ord masser af måder at få luftforandring på, men i bund og grund handler det om, hvor ærlig du er parat til at være, og at det ubehagelige ved at åbne den snak, især med sig selv, er, at konsekvensen også kan blive, at du i sidste ende må forlade forholdet. Men start med at starte.
Held og lykke.
Caspar
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære Coronakæreste
Ja, det havde været lækkert, hvis det pressede uddannelsessystem også havde ordnet dit parforhold i forbifarten. Men det er dumt (og dristigt) at tro, at ydre tilfældigheder kan klare indre skavanker. Du hængte dine problemer på en krog, nu er krogen forduftet, og kun problemerne står tilbage. Men der skete en vigtig ting: Du indrømmede over for dig selv, at der faktisk er noget galt. Du ville lufte ud, men det kan man ikke, hvis det rådne er i en selv.
Det hårde, jeg bliver nødt til at fortælle dig nu, er, at fordi du ikke fik løsningen foræret, så er det problemet, du skal på jagt efter. Du åbnede noget på klem, og nu skal du gå helt derind. Du kan gøre det alene, men du kan også involvere den anden gerningsmand, din kæreste. Tænk sig, det kan jo være, han også havde glædet sig til at komme væk fra dig.
Jeg tror virkelig på dig, når du siger, at du ikke er ved at gå fra ham. Behovet for en pause eller afstand kan nemt føles som begyndelsen på enden, men det er, fordi vi er flasket op med, at man skal være konstant lykkelig i enhver given relation. Fuck det. Vær ikke bange for lidt ulykke, gem det ikke væk, læg det på bordet mellem jer, og fortæl hinanden, hvad det ligner.
Det er nemmere sagt end gjort, men sådan er virkeligheden.
fortsæt med at læse
