Ibyens brevkasse giver dig hver uge syrlige, sexy og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson inviterer altid en kyndig person ind som medredaktør, så de sammen kan give dig ’love’ – eller et los. Send dit spørgsmål til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Jeg er tyk, og det er jeg ganske glad ved. Jeg er også single og på Tinder. Forleden stødte jeg ind i ’Klaus’ på appen, som gerne ville prøve mig, fordi jeg er tyk. Han havde nemlig aldrig prøvet ’det’ før.
Jeg skrev, at jeg ikke vil bolle med en, som vil prøve mig. Jeg og min krop vil bolles, fordi den er dødsensdejlig. Men hvordan skal jeg håndtere, at jeg potentielt er et fetishknald?
Kh den tykke
Gæsteredaktør Annika Aakjær:
Min første og følelsesmæssige reaktion på dit brev er: Fuck en kæmpe nar, hold dig langt væk fra ham og ligesindede.
Men der er er jo mange dybere og mere komplekse ting på spil her, og måske vil du rende ind i flere Klaus’er, som bare ikke er lige så ’ærlige’. På den måde er et knald sjældent bare et knald, for den ene eller begge parter kan have agendaer, de ikke engang nødvendigvis selv er klar over, som kan gå på mange ting – feticher og ubearbejdet psykisk bagage.
På den ene side er det ærgerligt, hvis ’Klaus’ af jeres korrespondance lærer, at han bare skal finde en anden og mere uærlig approach, og derfor næste gang, han retter henvendelse til en, der kan give ham hans rådne flueben, bare faker, hvad der kunne ligne oprigtig interesse for personen bag billedet. Det er naturligvis ikke dit ansvar, hvad ’Klaus’ gør fra nu af, men det kunne jo ende med at blive dig, der blev udsat for det af en anden ’Klaus’.
Jeg er sikker på, at jeg selv har mødt min del Klaus’er, som havde et flueben, som noget ved mig kunne sætte for dem, og når jeg har haft det på fornemmelsen, er jeg næsten altid blevet såret, ikke sådan dybt, men det har skadet min tillid og tro på oprigtighed og pustet til min eventuelle usikkerhed, men sjældent har vedkommende sagt direkte »jeg vil gerne knalde, fordi sådan og sådan«, og der tror jeg, at det er noget særligt, det med at være tyk.
Fordi tykke mennesker i forvejen bliver enormt dehumaniserede i vores samfund, at der er så meget stigma, der følger med det at være tyk. Det er paradoksalt også derfor, jeg tror, at han skriver så ærligt til dig, som han gør, måske fordi han har den holdning, at du måske bare skal være ’taknemmelig’ over, at han, når nu han skal vælge en tyk, vælger dig.
Det er synd for Klaus, at han har så lidt indsigt i egen menneskelige uformåen. Men – uden sammenligning ellers – så vil jeg sige til dig, som én, der tit er blevet kaldt for ’en stor mundfuld’, fordi jeg altid har fyldt meget, stort set aldrig gjort mig mindre for mænds skyld, griner højt, er sjov og ved, hvad jeg gider og ikke gider, så mange har spået mig dårlige chancer for at finde en partner, og det er da også rigtigt, det har sin pris ikke at være som normen: Jeg ville ikke bytte.
Udvalget i partnere bliver mindre, når man ikke lever op til stereotyperne, til gengæld bliver det nemmere at vælge rigtigt, når der ikke er mange at vælge imellem. Sådan ser jeg det. Jeg har set virkelig mange smukke og søde kvinder vælge alt for forkert for mange gange, og jeg misunder dem ikke. Ikke et eneste sekund. Men spørgsmålet er jo så: Hvor trængende er du? Og er Klaus et flueben for dig?
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson
Den ubehagelige sandhed, du er stødt ind i, er, at Klaus gerne vil penetrere dig, men ikke holde dig i hånden på gaden. For tykke piger bliver man ikke kærester med, også selv om man synes, de er dejlige. Sådan er det at være på kant med gældende skønhedsnormer, man kan godt være en våd drøm, men aldrig svigermors.
’No fats, no femmes, no asians’ hedder den virkelig triste variant i homomiljøet. Altså et nej tak til tykke, feminine og asiater, for det er den maskuline, trænede, hvide cismand, som sætter standarden for lækkerhed.
Men så er det godt, at du og jeg husker at sige fra. Selv er jeg jo sådan en slags humanist, der kan stave til Foucault, de Beauvoir og Deleuze, men ikke ved præcis, hvor meget SU-gæld jeg har. Derfor tror jeg på, at vi lever i et samfund med strukturelle problemer. Strukturel racisme, homofobi, misogyni, klasseundertrykkelse og tykfobi, der på forskellige måder gennemsyrer den kultur, vi lever i. Så dit problem er et samfundsproblem – og et problem, der forstærkes af, at vi med datingapps er mere overflade, end hvad godt er.
Men samtidig er det et grundvilkår, at vi går rundt med ydersiden udenpå, så vores udseende er en af de ting, folk først møder. At nogen ser os og tænker, av for en dejlig tyk, tynd, hvid, mørk, lang, kort, sjov krop, der går der, den vil jeg gerne have tæt på min skøre, tætte, skæve, grove, glatte skønne krop. Personlighed er vigtigt, og humor kan man falde for, men man kan trods alt ikke kneppe en vittighed.
Jeg vil foreslå to ting:
Den ene er, at du skal kæmpe imod feticheringen og klamheden så tit, du orker, og gå et andet sted hen end datingsapps, hvis du vil have en bedre mulighed for en dybere relation.
Den anden er at indtage din tykhed som erotisk kapital. Hvis Klaus vil have din blødhed, så kræv, at han giver noget virkelig godt igen. Hvis man gerne vil finde lækker sex online, så kan man komme ret langt med en eksplicit ønskeliste: en hård pakke, tak.
Sæt Lizzo på, nyd, at du er en beautiful big bitch, og vid, at fremtiden er din.
fortsæt med at læse
