Ibyens brevkasse giver dig hver uge syrlige, sexy og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson inviterer altid en kyndig person ind som medredaktør, så de sammen kan give dig ’love’ – eller et los. Send dit spørgsmål til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Hej brevkasse
Vi er et par i 30’erne, og vi er meget forelskede efter at have kendt hinanden i halvandet år. Men min kæreste er panisk angst for alt, der har med hverdagslivet at gøre og frygten for at ende som hr. og fru Hakkebøf fanget bag en ligusterhæk.
Jeg vil gerne have børn og på den måde leve et ’almindeligt’ roligt hverdagsliv. Hvad gør jeg?
Dette er på ingen måde et liv, jeg tilstræber heller, men jeg vil gerne have børn og på den måde leve et ’almindeligt’, roligt hverdagsliv. Hvad gør jeg?
Kh. fru Hakkebøf
Gæsteredaktør Tomas Lagermand Lundme:
Kære fru Hakkebøf
Man skal ikke være bange for kærligheden. Slet ikke, når man som jer er så vilde med hinanden. Angsten skal nok dukke op på et tidspunkt. Men det er jo meget nemmere at håndtere angsten, når man er to mod en. Der stiller kærligheden sig stærkt i vejen for alt det forudsigelige, hvis I to insisterer på, at det altid er den, der skal sejre, altså kærligheden.
Ugens gæsteredaktør
Tomas Lagermand Lundme
Forfatter, dramatiker, billedkunstner og skribent. Født 1973.
Har senest udgivet bogen ’En rigtig kærlighed’ - en roman om kærlighed på godt og ondt.
Gift, med den samme, siden 1998.
Elsk hele tiden lidt mere, end man tænker, det hele kan holde. Det har virket for mig. Der har altid været mere at komme efter. Hjertet er en vidunderlig motor. Hjertet gør dig modig, vild og meget mere udfordrende, end du nogensinde havde turdet drømme om. Sådan undgår man nok også at ende i liguster, Weber-grill, samtalekøkken og joggingtøj med en hr. millionbøf, der går rundt og tungeslasker en fru millionbøf midt i ’Vild med Dans’. På den anden side lyder det også meget rart.
Jeg har selv været sammen med den samme mand i de sidste 22 år. Det er selvfølgelig ikke sjovt hver dag, det er hårdt arbejde til tider, men det er også vidunderligt og spontant og noget, jeg ikke helt ved hvad er, men som alligevel er det, der gør mig lykkelig. Ved at jeg tør give mig hen
Det er noget underligt noget ved det, at vi altid definerer tosomhed som noget med angst. Jeg har selv været sammen med den samme mand i de sidste 22 år. Det er selvfølgelig ikke sjovt hver dag, det er hårdt arbejde til tider, men det er også vidunderligt og spontant og noget, jeg ikke helt ved, hvad er, men som alligevel er det, der gør mig lykkelig. Ved, at jeg tør give mig hen.
Det turde jeg slet ikke i begyndelsen. Af angst for Weber-grillen. Vi har undgået ligusterhækken, men vi har ikke undgået kærligheden. Det skal I heller ikke gøre. Elsk hinanden. Så går det sikkert fantastisk. Vær aldrig bange for kærligheden. Det må man simpelthen ikke være.
Kærlig hilsen Tomas
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære fru Hakkebøf
Jeg er træt af folk, der er bange for familielivet, og som tror, rækkehuset er en højesteretsdom. Man kan være bange for flystyrt, smitsomme sygdomme og klimakrisen, men man kan ikke frygte en midtvejskrise på forhånd, det er sgu for dumt. Det er, som om nogen er bange for at være kærester, fordi det skulle være en glidebane til pludselig at sidde til forældremøde om sukkerpolitik i den mellemstes klasse, men så snorlige er livet jo gudskelov ikke.
Flugt er jo ingen frihed, og det ender alligevel med at man sidder, helt udmagret og med fladt, hjemmefarvet hår i en sydafrikansk retssal
Man lever et meget mageligt liv, hvis man udtalt er bange for hverdagen, og helt ærligt er klicheen om den type, der løber fra almindeligheden, lige så tyk som den om et liv bag ligusterhækkens tremmer. Flugt er jo ingen frihed, og det ender alligevel med, at man sidder udmagret og med fladt, hjemmefarvet hår i en sydafrikansk retssal.
Samtalen om børn er til gengæld en seriøs diskussion. Hvis der er for langt mellem jeres holdninger til tanken om en masse små hakkebøffer, så kan kompromiset godt blive for tyndt. Men det kan måske hjælpe ikke at snakke om afkom som absolutter, det er meget mere end et ja/nej-spørgsmål. Tal om familieformer på en måde, hvor der ikke kun er to valgmuligheder: forstadstilværelse og storbyboheme. Der er jo vidunderligt mange måder at lave familier på og lige så mange måder at lade være.
Men så skal I også holde op med at diskutere fremtiden, for den er trods alt kun en skandalesag væk fra at gå under. Nyd hellere forelskelsen, og sæt ikke stolen for døren på hinandens lykke.
fortsæt med at læse


