Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Jeg er bange for, at jeg er coronakærestekedelig. Blandingen af, at jeg har fået en kæreste for nylig, og at der er nedlukning, gør, at jeg stort set ingen mennesker ser, og jeg elsker det lidt.
Skal jeg gøre noget? Jeg vil gerne se mine venner, men jeg gider heller ikke drikke kaffe otte gange om ugen med folk
Ugens spørger
Men jeg er også bange for:
1. At jeg svigter mine andre relationer.
2. At mit parforhold imploderer lige pludselig af sammenklistring.
Skal jeg gøre noget? Jeg vil gerne se mine venner, men jeg gider heller ikke drikke kaffe otte gange om ugen med folk, og der er jo ingen fester, hvor jeg lige kan tage dem alle på en gang.
Kh lockdown-lover
Gæsteredaktør MØ:
Kære lockdown-lover
Jeg kunne bare så nemt se mig selv stå i samme dilemma.
Noget af det første, jeg tror, jeg ville sige til mig selv, var, at jeg skulle prøve at tilgive mig selv for at have nogle lidt anderledes prioriteter end dem, jeg normalt ville have, grundet denne ekstraordinære tid. Tror, mange har det lidt weird og eksistentielt over de valg, man er nødsaget til at træffe i disse tider, men det hjælper jo ikke rigtig noget at blive træt af sig selv på grund af det.
Alligevel tror jeg, at det mest produktive ville være at prøve at acceptere, at hverdagen fandeme bare ikke er normal lige nu, og at det derfor er vigtigt at give sig selv lidt space
MØ
Jeg forstår virkelig godt, hvis det føles nemmest (og også lækkert) bare at hænge med denne nye kæreste. Forstår også virkelig godt, du ikke gider på kaffedates hele tiden – også fordi der ofte er stress i luften alle steder, hvor folk flokkes omkring kaffe lige nu.
Men jeg ville også dele din bekymring, hvis jeg var i dine sko. Jeg ville få FOMO og være vildt bange for at miste min identitet i tosomhedsdyrkelsen, for så til sidst at spolere forholdet grundet det samme. Alligevel tror jeg, at det mest produktive vil være at prøve at acceptere, at hverdagen fandeme bare ikke er normal lige nu, og at det derfor er vigtigt at give sig selv lidt space.
Hvad har du selv, ærligt, mest lyst til? Hvad ville give dig mest mentalt overskud? You are excused.
Hvis du kan mærke, at kæresten begynder at gå dig på nerverne, føler dig klemt, føler trang til at se dine venner, eller bare at spejle dig i nogle andre mennesker, then by all means – se en ven eller otte! Vigtigt! Men gør det ikke på grund af dårlig samvittighed eller FOMO, for der sker jo ikke en skid lige nu alligevel.
Men hvis du synes, det er stimulerende og harmonisk nok bare at hænge med kæresten, så hæng med kæresten – det skal du slet ikke have det dårligt over. Tror, alle forstår det og under dig det, så bare nyd det, hvis du nyder det.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære lockdown-lover
Jeg er dig, så nu skal jeg prøve at give os begge to et råd. Jeg gik også fra at være en social singlesommerfugl til halvdelen af en parforholdspuppe. Jeg vover at bilde mig ind, at både de nye parforholdshvedebrødsdage som singulær oplevelse og så den globale pandemi som kollektiv virkelighed tilladermin livsførelse.
2020 var året, hvor jeg levede mit liv fra dobbeltsengen, ikke på nogen seksuelt udskejende måde, men fordi den stakkels madras, ud over de gennemsnitligt 16 timers søvn , udgjorde kontor, biograf og café i et det meste af kalenderåret. Så jeg kender dit klister, pandemien gjorde også mig til en karikatur.
2020 var året, hvor jeg levede mit liv fra dobbeltsengen, ikke på nogen seksuelt udskejende måde, men fordi den stakkels madras, ud over de gennemsnitligt 16 timers søvn, udgjorde kontor, biograf og café i det meste af kalenderåret
Felix Thorsen Katzenelson
Hvis du elsker dit liv, så skal du ikke ændre det synderligt. Lad hellere vaccinen skylle ind over jordkloden med sine fester og muligheder. Så bliver der tid til mange lange kram, og ingen vil gide lytte på undskyldninger om kærestekedelighed.
Der er mange måder ikke at svigte sine relationer på. Tjek ind hos dine elskede på en anden måde end en kaffedate, som ærlig talt også var lidt lunken før nedlukningen. Invitér et fåtal af dine venner til middag, og lad dem møde den der dejlige kæreste. Så er der ventil på det hele, og intet imploderer før tid.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter