Der er nogle sider af folk, som kun kommer frem på kanten af daggry efter en bytur. Der er nogle sandheder og historier, som bliver fortalt der, der ellers ikke ville blive fortalt.
Jeg savner de fulde nætter, hvor en tyk dame på 42 år sagtens kan bilde folk ind, hun er danser
Jeg savner, at Cafe Intime lukker, og at nogen går videre på Psykopaten, og jeg siger, at jeg i hvert fald ikke vil med på Amigo Bar, men så er jeg der pludselig, fordi nogen gav en taxa, skriver skribenten. Foto: Jacob Ehrbahn/POLFOTO
Lyt til artiklen
Henter...
Jeg savner en efterhånden fjern fortid, hvor standpunkter var relativt ligegyldige. Jeg savner at kunne feste, helt til det viser sig, at du stemmer Dansk Folkeparti, og jeg tager mit gode tøj og går, for det gør jeg altså. Jeg savner at kunne være snerpet på den måde.
Jeg savner ikke at vide, hvem du er, dine drømme, dit håb, din indsats. Jeg savner bare at sige hej og skåle, og så ser vi, om en samtale udvikler sig.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
