0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Har du 7 millioner, kan du nu købe et særligt stykke bodegahistorie i Nyhavn

I 74 år er der blevet langet øl over disken i Nyhavn 7. Værtshuset Hong Kong, der har huset sømænd, morgenfester og striptease, er nu på udkig efter en ny ejer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Nicolai Svane
Foto: Nicolai Svane

Der kom værthus i bygningen på Nyhavn 20 i 1946. Nu er Hong kong sat til salg.

iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Store fadøl døgnet rundt, sjofle bemærkninger på T-shirts bag baren og en stripklub med Linse Kessler ved roret

Værtshuset Hong Kong i Nyhavn har lagt lokaler til mange sene nætter og morgenfester, når alt andet lukkede, men nu er beværtningen sat til salg.

Bygningen er ejet af ejendomsselskabet Kereby, men lejekontrakten og værtshusets 92 m2 er sat til salg for 7,25 millioner med en månedlig husleje på omtrent 50.000 kroner. Det fremgår af dette salgsopslag.

Det var på et tidspunkt på tale, at Nyhavns Erhvervsforening ville købe barens lokaler og lave det til et Nyhavns-museum. Men nu må vi se, hvad der sker

Adressen er Nyhavn 7. Bygningen stammer fra 1600-tallet og var tidligere en krydderiforretning. På den gulmalede face står ’Hong Kong’ bøjet i gul, rød og grøn neon.

»Der er et lidt vulgært udtryk på Hong Kongs skilt, jeg godt kan lide. Ligesom Nyhavns øvrige skilte bærer det præg af, at Nyhavn ikke var et sted, det bedre borgerskab kom dengang«, sagde historiker og forfatter Stefan Outzen, der har udgivet bogen ’Neon’, da han tidligere på året tog Ibyen med på neon-tur i København.

Den vulgære og kække Nyhavn-energi på Hong Kong har ikke begrænset sig ikke til facadens neon. På døren til indgangen fortæller et skilt, at du er ankommet til ’Social og Sundhedsforvaltningen Nyhavn – Mentalhygiejnisk klinik’, som i øvrigt har døgnåbent, og vil du være en del af stamholdet, kan du få dig en merchandise-T-shirt, der bevæger sig under bæltestedet med med teksten ’Øl, fisse og hornmusik’ eller ’Frøken, vil De have kølle eller jern?’.

Sømændenes eksotiske kælder

Som en af de få har Hong Kong haft åbent alle døgnets timer, og med i købsprisen hører en bevilling til udendørsservering til klokken 2. Men værtshuset har ikke altid været samlingspunkt for nattens helte.

»Der kom værtshus i bygningen i 1946, og 1952 åbnede Hong Kong så med spiserestaurant på 1. sal og ’kineserknejpe’ , som det blev kaldt, i kælderen, hvor der var musik fra morgenstunden. Men hele Nyhavn lukkede omkring midnat, og så var der ellers folkevandring mod Gothersgade. Klokken fem om morgenen åbnede Hong Kong og det øvrige Nyhavn så igen, og så gik folkevandringen retur«, fortæller byhistoriker Allan Mylius Thomsen, der i mange år har skrevet om Københavns værtshuse.

Ole Henning Hansen
Foto: Ole Henning Hansen

Hong Kong fotograferet i 1973, hvor der stadig var sømænd i gaderne.

Barens efterhånden medtagede vægmalerier med kinesiske tegn, motiver fra Hongkongs gader på en dybrød baggrund og rispapirslamperne i loftet var et eksotisk indslag, da Hong Kong åbnede kort efter Anden Verdenskrig.

»De fleste københavnere havde jo af gode grunde ikke været uden for landet i flere år, så det fremmede var meget eksotisk«, siger Allan Mylius Thomsen.

Baren var også velbesøgt af nogle af de 60.000 sømænd, der ugentligt lagde til i København og gik på værtshus i Nyhavn, mens de afmønstrede.

»Solsiden i Nyhavn var sømændenes riviera. Men op gennem 70’erne blev paketbådene erstattet af lastbiler og containerskibe, og der blev færre og færre sømænd«.

Men Hong Kong bestod. Åbningstiderne blev udvidet, og der kom diskotek og siden stripklub i stueetagen.

Knald på i Nyhavn

I en periode sørgede realitystjernen Linse Kessler for letpåklædte kvinder i Nyhavn, da hun sammen med partneren Camilla Andersen forpagtede stueetagen i lejemålet, hvor de havde stripklubben Copenhagen Redlight.

Men efter tre år smed ejeren af Hong Kong Søren Dybholm dem ud, fordi de ikke havde betalt deres husleje. Det førte til skænderier mellem de to parter i medierne, med beskyldninger om stjålet inventar og trusler om konkurserklæringer.

Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Forfatter Jacob Skyggebjerg fotograferet på Hong Kong. Arkivfoto.

Bølgerne gik også højt, da et slagsmål på Hong Kong en søndag morgen i 2006 endte i en varetægtsfængsling. En mand brugte en pistol til at slå modparten med, og pistolen gik af, men ingen blev ramt.

»Hong Kong bar var et klassisk brunt værtshus, der var kendt for, at der var noget støj indimellem, men der var altid fyldt både formiddag og aften, og det favnede både unge og gamle«, fortæller Allan Mylius Thomsen.

»Det var på et tidspunkt på tale, at Nyhavns Erhvervsforening ville købe barens lokaler og lave det til et Nyhavns-museum. Men nu må vi se, hvad der sker«.

Ibyen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Hong Kongs nuværende ejer.

Læs mere:

Annonce

IBYEN

Ian Dooley

Ibyens isguide:  Hvor får man den bedste is i København? Her er 17 skarpe bud

Mads Nissen

Cheap Eats 2021:  De bedste måltider i København til max 100 kroner

Jens Dresling

Hypet italiensk is:  Her er 8 ting, du skal spise, drikke, læse og opleve denne måned

Ugood/PR

10 københavnere fortæller, hvor de går hen, når de savner autentisk mad fra deres hjemland

PR/Andrej Vasilenko

Stor guide:  Her er alle de forestillinger, Politikens anmeldere glæder sig mest til at se, når scenerne åbner

Thomas Borberg