Der lyder en infernalsk larm nede fra gaden. Er det nu, studentervognene kører ølstafet gennem byen?
Jeg blev student i 1984, og jeg skulle fandeme ikke have hue på eller køre i nogen hestevogn med som del af en flok pattestive teenagere. Jeg syntes, huen var grim, og traditionen med at køre rundt var plat, men først og fremmest var det i mine unge, selvretfærdige øjne politisk ukorrekt.
Skulle jeg, der havde brudt med min sociale herkomst og var blevet student, selv om jeg kom fra et arbejderhjem, køre rundt med hvid kasket på hovedet og som en anden adelig vinke hoverende ned til den underkuede arbejderklasse, der ikke havde kunnet gå i gymnasiet, fordi de jo skulle knokle i kulminerne eller på fiskemelsfabrikken, eller hvor den slags nu knoklede, når man boede ude i en af Københavns forstæder? Aldrig i livet! Det ville jo være klasseforræderi, og desuden var jeg også en lille punker, der virkelig ikke skulle have det sorte strithår trykket fladt af sådan en latterlig overklassemarkør i afbleget bomuld.
Der var jeg sgu alligevel for forfængelig, så jeg valgte militærstøvler og læderjakke
Jeg overvejede at troppe op til translokationen i gul sikkerhedshjelm og kedeldragt, men der var jeg sgu alligevel for forfængelig, så jeg valgte militærstøvler og læderjakke, datidens sikre indikator på, at jeg var en af de rigtige, en af dem, der mente, at alt skulle laves om. Til et eller andet andet.
På den anden side ville jeg jo ikke virke som en nærigrøv, så jeg sagde til mine klassekammerater, at de da bare kunne lægge ruten hen forbi mig og få en bajer og et landgangsbrød, når de nu alligevel var ude at køre i den der brandbil med ild i, og heldigvis ville mine forældre hjertens gerne lægge hus og øl til.