0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kære studenter, lad nu være med at begå den samme fejl som mig

Huen var grim, og studenterkørslen politisk ukorrekt. Københavnerstemmen skulle fanme ikke ud at køre, dengang i 1984. Men selv en punket arbejderknægt bliver blødere med årene. Så søde, kloge unge, nyd jeres studenterkørsel, skriver Kenneth Thordal i denne klumme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der lyder en infernalsk larm nede fra gaden. Er det nu, studentervognene kører ølstafet gennem byen?

Jeg blev student i 1984, og jeg skulle fandeme ikke have hue på eller køre i nogen hestevogn med som del af en flok pattestive teenagere. Jeg syntes, huen var grim, og traditionen med at køre rundt var plat, men først og fremmest var det i mine unge, selvretfærdige øjne politisk ukorrekt.

Skulle jeg, der havde brudt med min sociale herkomst og var blevet student, selv om jeg kom fra et arbejderhjem, køre rundt med hvid kasket på hovedet og som en anden adelig vinke hoverende ned til den underkuede arbejderklasse, der ikke havde kunnet gå i gymnasiet, fordi de jo skulle knokle i kulminerne eller på fiskemelsfabrikken, eller hvor den slags nu knoklede, når man boede ude i en af Københavns forstæder? Aldrig i livet! Det ville jo være klasseforræderi, og desuden var jeg også en lille punker, der virkelig ikke skulle have det sorte strithår trykket fladt af sådan en latterlig overklassemarkør i afbleget bomuld.

Der var jeg sgu alligevel for forfængelig, så jeg valgte militærstøvler og læderjakke

Jeg overvejede at troppe op til translokationen i gul sikkerhedshjelm og kedeldragt, men der var jeg sgu alligevel for forfængelig, så jeg valgte militærstøvler og læderjakke, datidens sikre indikator på, at jeg var en af de rigtige, en af dem, der mente, at alt skulle laves om. Til et eller andet andet.

På den anden side ville jeg jo ikke virke som en nærigrøv, så jeg sagde til mine klassekammerater, at de da bare kunne lægge ruten hen forbi mig og få en bajer og et landgangsbrød, når de nu alligevel var ude at køre i den der brandbil med ild i, og heldigvis ville mine forældre hjertens gerne lægge hus og øl til.