»Kunstakademiet var den første institution, hvor jeg følte mig tilpas. Pludselig var der en skole, hvor folk var så underlige, søde og fantastiske, og hvor ingen syntes, jeg var underlig. Det var hundrede procent de bedste år af mit liv«.

»Det, jeg arbejder med, plejer jeg at kalde storskalaperformance. Jeg ser mig selv som collagekunstner, der arbejder med helhedsoplevelser. Jeg laver rum, man går ind i, hvor der både kan være performance, billeder, lyd, musik, dufte og ord. I modsætning til traditionel performancekunst performer jeg ikke mine værker selv, men bruger dansere, musikere, sangere og performere, som alle bidrager til værket i en kollektiv arbejdsproces«.