Der er mange pæne ting at sige om Kolo i Guldsmedegade i Aarhus.
Især om tirsdagen, for på Kolo er tirsdag ikke bare tirsdag, men Thirsty Tuesday, hvor du for – hold nu fast – 60 kroner oven i din menu får fri bar. To timer med enten øl (Tuborgs sortiment fra fad) eller glimrende naturvin fra hane, egen import, og det var netop sådan en tørstig tirsdag, vi var endt i Aarhus. Vi sagde ja tak til både fri bar og Full Flight, som Kolo kalder deres menu.