Hvis jeg havde haft telefonen i hånden og havde trykket på kameraet i netop det øjeblik, kunne jeg have indkapslet min fornemmelse af Bistro RK i ét foto: Forrest i billedet vores dygtige tjener i færd med at skænke en aperitif i de nypudsede, højstilkede glas ved vores bord på fortovet uden for Bistro RK.

I nystrøget, kridhvid skjorte, slips og vest. Bagved den kolde hvidvin gik en næsten nøgen kvinde. Hun gned sig grundigt i skridtet og sang, som var der intet i morgen. Hun lænede sig op ad den cykelkolos af smadrede cykler, der ramponerede hang i et cykelstativ, råbte noget lidt uklart efter en fodgænger for derefter at forsvinde ud i hedebølgen, som et fatamorgana gennem hvidvinglassets perlende dug, videre ud mod Nørrebro Station.