Forrige uge spillede jeg en række små koncerter hjemme hos nogle af vores ældste medborgere. Først besøgte jeg 90-årige Lis i hendes smukke villa i Søborg. Her havde hun boet hele sit liv. Der var fine tæpper på gulvet, klassiske møbler, malerier og nips samt sågar et gammelt klaver, der stemte godt nok til, at jeg spillede en enkelt sang på det.

Lis var lige så nydelig som sit hjem. Efter en blodprop var sproget begyndt at hakke lidt, men håret var sat, skjorteblusen med de små sløjfer på ærmerne var nystrøget, og guldsmykkerne prydede fingre, håndled og hals.