Engang gik vi bare på værtshus. Drak øl, sidevogne, måske et stykke smørrebrød eller en cowboytoast, alt efter hvor vi var i landet og på døgnet.

I start-00’erne poppede vinbarerne op. Pludselig sad vi der og spiste tapas. Og drak tung, tanninfyldt rødvin, som var der ikke en dag i morgen. Det var der ofte ikke, når rødvinstænderne først havde den ramt den mørklilla tone.