Jeg lagde mærke til det første gang en aften i september. Jeg sad i min sofa og kiggede over på bygningen overfor, hvor forskellige lamper plejer at oplyse rummene i lejlighederne bag de småsprossede vinduer. Nu var det anderledes. Der var stort set mørkt.

Sådan har det været lige siden. Folk er begyndt at slukke lyset i de rum, de ikke er i. Det er jeg også. Det er første gang i mit liv, jeg skal spare. Sådan rigtigt. Jeg ved godt, at det lyder privilegeret, og det er det også. Ikke desto mindre er det sandheden, og jeg ved, at det er det samme for mange af mine born in the 90’s-jævnaldrende. Vi har aldrig tjekket elpriserne på timebasis før. Det gør jeg nu.