»Vi har kun lige akkurat nået at åbne kortet«, sagde vores nabobord til tjeneren, der var endog meget klar til at tage en bestilling. Først var tonen munter. Tre minutter senere, da tjeneren igen stod der, en smule stress-irritabel. Tjeneren beklagede, men påpegede samtidig, at klokken slår, tiden går. Og der var andre, der ventede på bordet allerede om to timer. Glem balladen om korte seatings på københavnske middagsrestauranter, det er på en smørrebrødsrestaurant, du for alvor skal skynde dig.

Smørrebrødssæsonen er i sandhed skudt i gang. Vi havde bord kl. 11, som var den eneste ledige tid på restaurant Kronborg denne mandag (!) i slut-oktober. Jeg var 15 minutter forsinket, det er utilgiveligt, og dette var givetvis også med til at slå betjeningen ud af kurs. Tjeneren havde allerede fået tics, da vi sludrevornt havde diskuteret, om vi mon skulle hoppe på sæsonens platte (seks serveringer til 349 kr.). Eller hvad med herrefrokosten (ni serveringer til 449 kr.)? Vi fornemmede, at det nok var bedst, at vi gik a la carte, og sådan blev det.