Min ven var overbevist om, at han havde fundet en genvej gennem byggepladsen på Papirøen på vores vej mod restauranten i den nye Operaparken. Det havde han ikke. Vi var snart fanget i blindgyder mellem regnvåd beton i fascistoidt format. Vi cyklede skiftevis i mørke og lyskegler fra kæmpe projektører.

Vi var som avatarer fanget i et dystopisk computerspil og måtte trække cyklerne ned under noget afspærringstape og gennem bunker af fugtigt sand. Vi var beskidte, da vi nåede frem.