Der var jo den berømte bollestang på toilettet på Cosy Bar i 1980’erne: Er der nogen, der længere kan huske den?
Den sad (så vidt jeg selv husker) for enden af rummet og gik fra væg til væg. Vidste man ikke bedre, kunne man tro, at den blev brugt til at hænge bukser på bøjle på.
Man gjorde meget med bukserne på Cosy dengang, men man hængte dem næppe på stang.
Nu forlyder det, at Cosy i Studiestræde er lukket. Lidt trist.
Og nej, jeg fik aldrig prøvet stangen. Men interessant var den som installation. På en gang dårligt vvs-arbejde og rå 80’er-kunst.
Cosy var virkelig en homobule. Det var her, man som oftest endte om natten i weekenderne, og det var også her, man endte med at tage med en hjem i de tidlige morgentimer.
Klokken fem-seks-stykker forlod man mørket (og mørkets gerninger) og trådte ud i Studiestræde. Morgenlyset kunne være ubønhørligt. Man følte sig nærmest som en skyldig.
Inden man nåede Cosy på ruten, var der flere valgmuligheder i Indre By. En af dem var Pan.
Pan Club åbnede i Knabrostræde i 1980. Det var det nye og smarte. Her var pænt, og her stod alle de smukke fyre, der ikke flirtede med hvem som helst.
Det var først, når man mødte dem igen på Cosy, at de var blevet møre i kødet.
Det store hit på dansegulvet på Pan var Gloria Gaynors ’I will survive’. Under diskokuglen skrålede vi alle med, stolte – og bange. Det blev et signaturnummer for tiden.
Var 1980’erne ikke én lang bøssefest i København, spurgte en yngre ven mig engang. Åh jo, svarede jeg, men det var med døden lige i hælene. Hiv og aids. Og stigmatiseringen.
Med en snert af SM
Sex og død, rus og lidelse. Det slår mig her 30-40 år senere, på hvilken mytologisk grund bøsserne bevægede sig i Indre By i 80’erne og starten af 90’erne.
Pan er gud for den vilde jagt. Udstyret med bukkeben og små horn i panden. En drilsk fyr, men stærkt erotisk. Han er den eneste græske gud, der dør.
En ny café åbnede i 1992 i Hyskenstræde. Sebastian hed den. Måske opkaldt efter den excentriske og dionysiske Sebastian fra Evelyn Waughs roman ’Gensyn med Brideshead’. Tv-serien blev i 1980’erne megakult.
Men Sebastian er også navnet på den helgen og martyr, der i tidernes morgen blev bundet nøgen til et træ og gennemboret af pile.
På Cosy hang et stort maleri, ren kitsch – og igen med en snert af SM: Motivet var en nøgen muskuløs mand, lænket til en klippe, i selskab med en farlig kæmpeørn. Måske viste det Prometheus, der stjal ilden fra guderne for at give den til menneskene og derfor blev straffet?
I mørket og i det totalt tilrøgede rum kan jeg naturligvis have set forkert.
Til gengæld fremstod Cosy umiskendeligt som et mytisk sted, når man tog gæsterne i betragtning: Bøsserne havde stjålet ilden!
fortsæt med at læse
