Hver mandag giver vi dig Ibyens top-3, hvor Ibyen-redaktionen gennemtrawler Københavns events, udstillinger, koncerter og pop-ups og udvælger tre bud til din uge i byen. Få Ibyens top-3 ved at tilmelde dig Ibyens nyhedsbrev.
Guiden gælder fra 2. september til 8. september 2019.
Fest!
Du kan sige et sidste farvel til sommeren 2019 på lørdag fra klokken 14 på Refshaleøen, hvor Reffen inviterer til stor sensommerfest, der blandt andet byder på koncerter med Thøger Dixgaard og Bikstok, et forsøg på at slå verdensrekorden i verdens største bingo med Big Tasty Bingo – med masser af præmier – og 1.000 gratis øl til de hurtigste klokken 17.
Lyt!
På spillestedet Hotel Cecils natklub, Cecil AM, i det gamle Copenhagen Jazzhouse køres der i denne sæson med udvidet åbningstid, så der kan festes både fredag og lørdag. Og fredag åbnes sæsonen med musikalske bidrag i form af WhoMadeWho i en livekonstellation med et elektronisk snit samt Eloq, Sekuoia og Krillefar, der fortsætter festen efterfølgende. Cecil AM åbner klokken 23, og der er fri entré før midnat.
Oplev!
Er det muligt at åbne øjnene efter nattens udskejelser til Cecil AM’s åbningsaften, kan du slå vejen forbi de hyggelige vesterbrogader Tullinsgade og Værnedamsvej, hvor områdets årlige høstmarked finder sted lørdag klokken 9-16. Der er både lopper fra private stande og boder med godt og blandet fra de lokale butikker.
fortsæt med at læse